Landry besøgte Heinrich: - Jeg fik sagt det, jeg ville sige

I rækkehusområdet i Radiofjeldet i Nuuk har ægteparret Arnaq og Nikolaj Heinrich boet i den samme lejlighed i 55 år.

Som en stor familie med mange bekendte er de vant til at få besøg. Men dagens gæst er usædvanlig. Det er nemlig Louisianas guvernør og Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, som kommer på besøg.

Besøget skulle egentlig have fundet sted i går eftermiddag, men Landry dukkede ikke op med henvisning til travlhed. I morges blev ægteparret dog ringet op med besked om, at gæsterne ønskede at komme forbi klokken 11.

Inden gæsterne ankom, fik Sermitsiaq adgang til hjemmet, hvor radioen var tændt, og duften af kaffe stadig hang i luften.

Er du lidt spændt? 

– Jeg er ikke særlig spændt. Jeg har mødt den slags (personer, red.) før i tiden, når jeg har rejst i udlandet, siger Nikolaj Heinrich.

På Facebook har han løbende skrevet, at Grønland bør udnytte USA’s interesse for landet bedst muligt. De synspunkter håber han også at kunne dele med gæsten.

– Fordi jeg kender Grønland så godt, vil jeg gerne fortælle om de store muligheder, vi har. Vores land er rig på mineraler, og der er ingen tvivl om, at havet også rummer olie.

Ikke bekymret for amerikanerne  

Den lange ventetid på gæsten, som havde varet i mange timer både i går og igen i dag, så endelig ud til at give pote. Heinrich, som havde ventet udenfor på den planlagte ankomst klokken 11, gik igen ind i huset. Kort efter han var kommet ind, blev han ringet op med besked om, at Landry ville ankomme om 10 minutter – altså omkring klokken 12.

Er du slet ikke bekymret for, at vores land kan blive udnyttet af amerikanerne?

– Jeg tænker ikke på, at vi bliver udnyttet. Amerikanerne holdt især nøje øje med vores land i 1940’erne under Anden Verdenskrig. De anlagde endda flere lufthavne – i Narsarsuaq, Marraq, Kangerlussuaq og senere i Avanersuaq. Også Kulusuk i Østgrønland og andre steder blev etableret af amerikanerne. De gjorde det, fordi de overvågede landet, siger Nikolaj Heinrich og fortsætter:

– Selvom de forurenede med brændstoftønder, blev de bare efterladt, fordi der ikke var nogen losseplads, og de ikke kunne brændes. Desværre blev de stående tilbage.

Gæsten kommer endelig

Så snart gæsten dukkede op, gik Nikolaj Heinrich ud. Jeff Landry og hans kone samt deres følge ankom i en gruppe på omkring ti personer.

Ved ankomsten blev der givet hånd, og guvernøren udtrykte glæde over at møde Nikolaj Heinrich. Gennem Trump-tilhængeren Jørgen Boassen som tolk spurgte han ind til, hvornår Heinrich havde været borgmester, og hvad han havde arbejdet med gennem sit liv.

Da Nikolaj Heinrich og hans kone allerede havde lavet kaffe fra morgenen, lod de først gæsterne tale sammen udenfor, før de inviterede dem indenfor.

Guvernøren og hans følge gik ind i huset med sko på, som om de aldrig før havde været i et grønlandsk hjem, og begyndte interesseret at tage billeder af det hele.

De var så begejstrede for hjemmet, at de næsten ikke virkede til at bemærke, at der var serveret kaffe. Mens de stod i husets spisestue, henvendte Jørgen Boassen sig til Nikolaj Heinrich.

– Nikolaj, hvis du vil sige noget kort om Trump, kan jeg oversætte det, siger Jørgen Boassen.

– Trumps personlige væremåde virker lidt hård, og derfor er nogle grønlændere bange for ham. Men personligt har jeg ikke noget imod ham, fordi jeg forstår, at han er fremsynet. Jeg finder også hans interesse for vores land meget interessant. Grønland har mange ressourcer både til lands og til vands, men meget bliver ikke udnyttet, siger Nikolaj Heinrich. Da tolken var færdig med at oversætte, fortsatte han:

– Jeg har længe haft i baghovedet, at disse ressourcer skal begynde at udnyttes som eksportvarer. Derfor tillægger jeg Trumps interesse for Grønland stor betydning – ikke så meget personen i sig selv, men stormagtens interesse, siger Nikolaj Heinrich.

Det blev tydeligt, at gæsterne havde travlt. Jeff Landry sagde til Jørgen Boassen, at de ville komme tilbage næste morgen med en pakke og gerne ville tale længere. For at finde ud af, hvor mange pakker de skulle have med, spurgte han, hvor mange børnebørn værten havde. Nikolaj Heinrichs kone, som også stod i stuen, udbrød: “20!” De mange tilstedeværende i huset begyndte at le, og Landry lovede, at de ville tage flere pakker med.

Et besøg på 15 minutter

Gæsterne og deres følge satte sig ikke engang ned, men kiggede nysgerrigt rundt i huset og gjorde sig klar til at gå igen. Jeff Landry undskyldte, at han havde travlt, fordi han skulle spise frokost med ambassadøren og andre erhvervsfolk.

– Desværre er jeg omkring 15 minutter forsinket, men jeg kommer tilbage i morgen tidlig, fordi jeg gerne vil have en længere samtale med ham, siger Jeff Landry til Sermitsiaq.

Hvorfor var det vigtigt for dig at møde Nikolaj Heinrich?

– Jeg vil sige, at mennesker som hr. Nikolaj for mig repræsenterer den ældre generation. De er meget vise mennesker, som har oplevet både det gode og det dårlige gennem årtier. Den bedste måde at lære på er derfor at tale med mennesker som ham, siger Jeff Landry.

Selv om mødet på 15 minutter ikke var det længste, var besøget alligevel tilfredsstillende.

Fik du sagt det, du ville sige?

– Jeg nåede grundlæggende det, jeg ville sige. Grønland er rigt, og havet er rigt, men det bliver ikke udnyttet. Fordi det ikke bliver udnyttet, ligger landet nærmest stille. Derfor er det mit store personlige ønske, at det bliver taget i brug, fordi det er nødvendigt, at vi løfter os som folk, siger Nikolaj Heinrich.

Om de to mænd skal mødes igen senere, vil tiden vise, men én ting er sikker: Jeff Landry har tilsyneladende flere planer under sit besøg. Og i løbet af de kommende to dage kendes hans fulde program endnu ikke.