Fordi vi stod sammen

Demokraterne er stolte over, at det ved fælles indsats er lykkedes at sikre gratis tolkebistand i Danmark

Niels Thomsen, politisk ordfører for Demokraterne. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Grønlændere, færinger og det tyske mindretal slipper for at betale for tolkning ved lægebesøg i Danmark, hvis de ikke kan dansk. Det fastslog indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) onsdag.

- Vi er selvsagt meget tilfredse med svaret (til IA’s Juliane Henningsen, red.) fra Bertel Haarder, og vi betragter nu sagen som afsluttet, siger Niels Thomsen, politisk ordfører for Demokraterne.

- Demokraterne har gennem flere måneder kæmpet for at råbe den danske sundhedsminister op i den såkaldte tolkesag.

- Vi er stolte af at have været med til at lægge pres på sundhedsministeren, og sagen viser, at vi grønlændere kan komme langt, når vi samarbejder om et fælles mål, skriver Niels Thomsen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS