Folketingskandidat ønsker veto-ret mod militærinstallationer

Sikkerhedspolitik er kravlet højt op på dagsordenen i valgkampen, hvor der blandt andet har været debat om tilstedeværelsen af Nato-styrker i Grønland.

Nu kommer der en ny melding om emnet fra Inuit Ataqatigiits folketingskandidat Aaja Chemnitz. Hun siger, hun vil arbejde for, at Grønland får vetoret i udenrigs- og sikkerhedsanliggender i Grønland.

- En fredelig udvikling i usikre tider kræver, at vi udvider vores beføjelser, skriver Chemnitz i en pressemeddelelse.

Hun mener, at vetoretten kan bruges til Grønlands fordel:

- Ved at vi får veto ret ved nye militære installationer i vores land, så kan vi bruge det til at stille modkrav. Modkrav kunne eksempelvis være, at vores virksomheder bidrager i højere grad eller forsvaret betaler for driften af Kangerlussuaq, og at vores internetadgang udbygges i hele landet, særligt i Nord- og Østgrønland, hvis amerikanerne vil opstille radarer til at styrke overvågningen i vores land, skriver Aaja Chemnitz.

Ordfører imod

Forslaget bliver ikke godt modtaget af grønlandsordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov. Partiet stiller med en statsministerkandidat i form af Søren Pape Poulsen og kan blive en del af en mulig blå regering efter valget.

- Grønland får ikke vetoret. Sikkerhedspolitik bliver vedtaget for hele rigsfælleskabet, og der er heller ikke andre landsdele, der har vetoret over deres område, siger Rasmus Jarlov og fortsætter:

- Vi har en sikkerhedspolitik, der bliver besluttet i Folketinget, og det er ikke en lokal politik. Det er en sikkerhedspolitik for hele rigsfællesskabet, og derfor er der ikke nogen enkelt folketingsmedlemmer, der kan få vetoret. Politikken besluttes ud fra, hvad der samlet set er vigtigt for rigsfællesskabets sikkerhed, siger ordføreren.