I årets første tre måneder har der været 27,4 procent flere flyrejsende til udlandet i forhold til samme periode sidste år, viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Leiff Josefsen
Redaktionen Redaktionen
Offentliggjort
Air Greenland glæder sig over, at rejselysten er vendt tilbage blandt befolkning.
Annonce
Det fortalte selskabet i sidste måned på baggrund af tal fra Grønlands Statistik, som viser, at der i løbet af årets to første måneder har været en stigning på 26 procent af flyrejsende til udlandet i forhold til samme periode i 2022. En markant stigning, som fastholdes, viser de nyeste tal fra Grønlands Statistik.
Flyrejsende til udlandet i årets tre første måneder var på 14.579 passagerer fra de seks udenrigslufthavne, hvilket er en stigning på 27,4 procent i forhold til året før. (Se tabel nedenfor).
Passagerer på ruteflyGrafik af Grønlands Statistik
Opsparet rejsebehov
- Jeg tror, at mange af vores lokale rejsende har haft et opsparet rejsebehov efter to år med rejserestriktioner i Covid-19 perioden. Det rejsebehov har de meget nemmere kunne udleve i 2023, hvor Covid-19 restriktionerne ikke har fyldt, har Air Greenlands kommunikationschef Katja Vahl tidligere oplyst.
Tilbage i andet halvår af 2022 valgte Air Greenland at sænke prisen yderligere på Fly’n Sleep enkeltrejse-billetterne over Atlanten til 1.595 kroner. Et tilbud, som mange har valgt at købe.