Fly skal sikkerhedslande i Billund

Opdateret: Ritzau meddeler her til morgen, at et fly kredser over Billund - det skal nødlande på grund af et brækket næsehjul

Isumannaallisaaneq pillugu timmisartoq Billund-imut ullaaq mitsinneqarpoq. Ass.: Billund Lufthavn
Offentliggjort

Et fly med 140 passagerer kredser i øjeblikket over Billund Lufthavn med et beskadiget næsehjul. Flyet skal foretage en nødlanding i lufthavnen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi og Falck til Ritzau.

- Vi afventer i øjeblikket landingen af passagerflyet. Vi er klar, hvis det er nødvendigt, siger kommunikationsdirektør i Falck, Louis Honoré.

Falck har i øjeblikket fire ambulancer holdende på landingsbanen. Flyet lander inden for 15 til 20 minutter.

Kjeld Zacho Jørgensen, lufthavnsdirektør i Billund Lufthavn, regner med, at flyet kan nødlande uden problemer.
- Det vil formentlig kunne lande uden store problemer inden for kort tid. Så det er vigtigt for mig at understrege, at det bliver en almindelig nødlanding, siger han og fortsætter:

- Det vi ved, er, at da flyet lettede, sprang et af dækkene. Det er venstre hovedhjul, hvilket er det ene af to hovedhjul.
Flyet er lettet fra Billund Lufthavn tidligere tirsdag morgen, og der er tale om et charterfly af typen Boeing 737. Passagerflyet er fra flyselskabet Jet Time A/S. Administrerende direktør i Jet Time Klaus Ren oplyser til Ritzau. Der er fundet dækrester på startbanen som ifølge direktøren stammer fra et af flyets fire hovedhjul.

Powered by Labrador CMS