Flere sygeplejersker har sagt op: Kan ikke stå inde for sundhedsvæsenet i Narsaq
Få ressourcer og en manglende forståelse fra ledelsen er årsag til, at flere sygeplejersker nu har sagt op i Narsaq per 1. december. – Jeg kan ikke længere tage ansvaret fagligt og etisk, siger sygeplejerske Berit Byg, der er en af dem, der forlader byen.
Flere sygeplejersker i Narsaq har sagt op med begrundelse i et presset sundhedsvæsen.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Berit Byg har sagt sit job op efter 4 1/2 år som sygeplejerske i Narsaq. Hun ville ellers gerne være blevet, men kan ikke længere stå inde for forholdene fagligt og etisk. Og hun er ikke den eneste. Flere andre sygeplejersker har ifølge Sermitsiaqs oplysninger sagt op per 1. december og begrundet deres opsigelse med den aktuelle situation.
Ifølge Berit Byg bliver der ikke vist forståelse fra ledelsens side.
Annonce
Annonce
Annonce
Berit Byg har sagt sit job op efter 4 1/2 år som sygeplejerske i Narsaq. Hun ville ellers gerne være blevet, men kan ikke længere stå inde for forholdene fagligt og etisk. Og hun er ikke den eneste. Flere andre sygeplejersker har ifølge Sermitsiaqs oplysninger sagt op per 1. december og begrundet deres opsigelse med den aktuelle situation.
Ifølge Berit Byg bliver der ikke vist forståelse fra ledelsens side.
– Vi får bare at vide, at vi skal fortælle solstrålehistorier og se fremad og ikke gøre borgerne utrygge ved at brokke os over nedskæringer i personalegruppen. Man har aldrig taget os med på råd om nedskæringer. Man har ikke engang syntes, vi har været værd at informere i processen.
Markante forringelser
Ifølge Berit Byg er arbejdsvilkårene blevet markant forringet i den tid, hun har været i Narsaq.
Det er 1,5 å siden at det blev bestemt, at Narsaq ikke længere skulle have en læge i vagt. Konsekvensen har været lange perioder uden læge og et massivt merarbejde til sygeplejersker, idet de skal følge op på en lang række opgaver, der før lå på lægens bord.
Annonce
– Som om det ikke var galt nok i sig selv, fik vi i foråret to ugers varsel til at gennemføre meget omfattende nednormeringer. Det drejede sig om sygeplejersker, tolke og portører. I sig selv er det forunderligt, at man overhovedet kan finde på at forlange eksempelvis færre tolke og portører i et sundhedsvæsen, der i overvejende grad er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og hvor den enkelte som oftest bestrider en lang række forskellige opgaver, som alle er vigtige for at drive et velfungerende sundhedscenter.
Umulige arbejdsvilkår
Ifølge Berit Byg var arbejdsbyrden som sygeplejerske i forvejen uforholdsmæssig stor efter beskæringen i lægedækningen, og med yderligere nednormeringer var det noget nær umuligt at få enderne til at hænge sammen.
– Det handler om meget mere end mine arbejdsvilkår. Det handler også om borgernes sikkerhed. Dertil mener jeg, at man tilsidesætter en stor del af det decentrale sundhedsvæsen, og man kan ikke lade være med at tænke om det er, fordi man ikke ønsker, at der skal bo folk i Narsaq?
Ingen mulighed for efteruddannelse
Både sundhedsledelsen og skiftende politikere har flere gange nævnt muligheder for efteruddannelse som et virkemiddel for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet.
Men ifølge Berit Byg har der reelt ikke været mulighed for efter- og videreuddannelse i Narsaq, da man ikke har kunnet undvære nogen i så presset en hverdag, hvor man oven i købet også var blevet afhængige af meget skiftende korttidsvikarer.
– Vi har været meget afhængige af hinanden, og vi har været meget sårbare.
Derudover har Narsaq heller ikke kunne tage imod kommende sygeplejersker, fordi man ganske enkelt ikke har haft den tid og det refleksionssrum, der skal til for at gøre dem trygge i læringssituationen og dermed tilbyde et godt og tilstrækkeligt læringsmiljø.
– Det er forstemmende og en falliterklæring, siger Berit Byg.
– Jeg vil ikke blive ved med at legitimere et sundhedsvæsen, der er ved at falde fra hinanden. Jeg er bekymret, rigtig, rigtig bekymret, siger sygeplejerske Berit Byg.Foto: Privat
Risiko for fejl
Der tales meget om løsninger i form af telemedicin og videokonsultationer, der både skal støtte lokale borgere og sundhedspersonale, men det kan ifølge Berit Byg ikke stå alene.
– Så kan man jo snakke i telefon med en, der sidder oppe i Nuuk. Det er jo fint og godt, men jeg er jo sygeplejerske. Jeg er ikke uddannet til at stå i de der situationer, siger Berit Byg, der mener, at et personligt møde mellem en læge eller sygeplejerske og en patient er afgørende.
– Mange af vores patienter er svært syge, hvorfor forhalingen af et personligt møde mellem en læge eller en sygeplejerske og en patient i værste fald kan ende fatalt, siger Berit Byg, der også har levet med en konstant frygt for at miste sin autorisation som konsekvens af et uholdbart arbejdsmiljø med deraf følgende forøget risiko for fejl.
– Der er brug for nok sygeplejersker, der har tid og ro til at gøre deres arbejde godt. Det er lige så vigtigt for patientforløbene som lægerne, tilføjer hun.
Det skal siges højt
Ifølge Berit Byg er der brug for, at forholdene bliver sagt højt.
– Jeg vil ikke blive ved med at legitimere et sundhedsvæsen, der er ved at falde fra hinanden. Jeg er bekymret, rigtig, rigtig bekymret. Der behov for en offentlig og politisk debat om, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker os for vores land, siger Berit Byg.
Sermitsiaq har bedt sundhedsledelsen om at forholde sig til udfordringerne på sundhedsområdet i Narsaq, men har endnu ikke modtaget svar.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.