Annonce
Flere ramt: Mæslinge-udbrud i Danmark
Statens Serum Institut har påvist fem tilfælde af mæslinger i februar og mener, at der er tale om et udbrud.
Statens Serum Institut ændrer sin klassificering af mæslingesmitte i Danmark, efter at to nye tilfælde er konstateret mandag.
Annonce
Ifølge afdelingslæge på Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen har man indtil nu kunne redegøre for, hvor hvert enkelt person var blevet smittet:
- Men når der opstår tilfælde, hvor vi ikke umiddelbart kan redegøre for, hvor de har fået smitten fra, så er der tale om en vis smittespredning, siger han og fortsætter:
Egentligt udbrud
- Det er her, hvor vi siger, nu er der ikke tale om flere få tilfælde, men et egentlig udbrud, hvor mæslinger i en eller anden grad cirkulerer i Danmark.
Er man vaccineret eller immun, skal man ikke foretage sig noget.
Alle kan gratis blive vaccineret med MFR-vaccine, som sikrer imod smitte.