Flere penge til Nanu Børn
Der blev indsamlet omkring 80.000 kr. til Nanu Børn på Lions Clubs auktion i Greve.
I dag var sidste dag for Nanu Børn og Lions Club Greves Grønlandsuge. I løbet af ugen har der været mange aktiviteter, inkl. koncert med Julie og Søs Fenger, og de to kunstnere malede også to malerier, der blev solgt på auktion i dag.
Annonce
På auktionen blev der bl.a. solgt billeder af Søs, Julie, Aviaq Mørch og Mads Nordlund.
Overskuddet fra ugen er endnu ikke helt gjort op, men arrangørerne regner med et overskud i ca. 80.000 kroners klassen, der alle går til Nanu Børns arbejde i Grønland.
Blandt enkelte donorer kan også nævnes, at Venstre i Greve gav en hjælpende hånd med en check på kr. 3.000.