Flere penge til anbragte børn i Sisimiut
Antallet af anbragte børn i Sisimiut er steget kraftigt, hvorfor kommunen kanaliserer flere millioner kroner ekstra til området i år.
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata har godkendt, at der omplaceres cirka 10 millioner, samt at der bevilges yderligere 5,5 millioner kroner ekstra til anbragte børn i Sisimiut.
Ifølge forvaltningen er der brug for pengene, fordi antallet af anbragte børn i byen er steget kraftigt de senere år.
Udviklingen er vist i nedenstående skema. Fra at 30 børn i byen var anbragt i 2017, er der anbragt 55 i 2021.
Ifølge forvaltningens indstilling er der en positiv årsag til udviklingen:
- Med kommunens øget fokus for børn og unge, er man blevet bedre til at spotte omsorgsvigtede børn og unge, det er en af grundene til øgede anbringelser, skriver forvaltningen.
Der er især anbragt flere børn hos Selvstyrets og private døgninstitutioner, og derfor omplaceres der 10 millioner kroner til betaling til private døgninstitutioner. Der bevilges 3,4 millioner kroner til betaling til Selvstyrets døgninstitutioner, og 2,2 millioner kroner til børn, der er på såkaldte projekter.