Flere grønlandske tolke i Danmark

Tolkevirksomhed har certificeret syv nye tolke.

Arnajaraq Joelsen, indehaver af GLTolk har netop certificeret de første syv statsanerkendte grønlandske tolke.
Offentliggjort

Tolkebureauet GLTolk i Odense har vokseværk og har netop passeret en vigtig milepæl.

- De første syv statsanerkendte certificerede grønlandsktalende tolke er nu færdigcertificerede gennem GLTolk. Tolkenes certificering er resultatet af et et-årigt aftenkursus, som afsluttes med både skriftlig og mundtlig eksamen, fortæller Arnajaraq Joelsen, der ejer GLTolk.

Tolkebureauet GLTolk i Odense har vokseværk og har netop passeret en vigtig milepæl.

- De første syv statsanerkendte certificerede grønlandsktalende tolke er nu færdigcertificerede gennem GLTolk. Tolkenes certificering er resultatet af et et-årigt aftenkursus, som afsluttes med både skriftlig og mundtlig eksamen, fortæller Arnajaraq Joelsen, der ejer GLTolk.

- Da jeg for nogle år siden blev selvstændig, arbejdede jeg i første omgang som freelance-tolk med et hav af forskellige opgaver – og jeg havde slet ikke forestillet mig, at virksomheden skulle vokse sådan, som det nu er sket. Men ved siden af tolkeopgaverne, var jeg samtidig meget optaget af hjælpe andre i gang med blandt andet kurser, gode råd og vejledning.

- Det førte så til, at jeg i slutningen af 2024 fik bevilget projektstøtte fra den danske social- og boligstyrelse til at igangsætte en egentlig uddannelse af de dansk-grønlandske tolke, som de afslutter med en prøve – og dermed får den statsanerkendelse, der er vigtig for mange offentlige myndigheder, når de skal finde tolke.

Markedet vokser

- Vi er utroligt stolte over, at vi har opnået muligheden for at certificere – og vi er både glade og stolte over de nybagte tolke, som har lagt et stort arbejde i at nå hertil. Det her er et vigtigt skridt for kvaliteten i tolkning i Danmark, siger Arnajaraq Joelsen.

- Markedet for oversættelse mellem grønlandsk og dansk er vokset betydeligt de seneste år. Der er blevet meget mere fokus hos især kommunerne, at der er mange grønlændere, der har brug for tolkebistand i kontakten med det offentlige.

- Her i GLTolk er vi også stolte af, at vi sidste år blev valgt til at levere tolkeydelser og rådgivning til VISO i grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Dette samarbejde sikrer, at grønlandsksprogede borgere i Danmark får den nødvendige sproglige og kulturelle støtte i komplekse socialsager, fortæller Arnajaraq Joelsen.

VISO er en statslig organisation, der yder specialiseret rådgivning i blandt andet anbringelsessager, myndighedsarbejde og sager med særlige sociale problemstillinger.

GLTolks certifikatkursus er opdelt i to semestre og gennemføres over et studieår. Kurset er målrettet grønlandsksprogede personer bosiddende i Danmark, som ønsker at arbejde med tolkning og oversættelse, eller som allerede arbejder som tolk uden formel uddannelse.

Praktisk og teoretisk undervisning

Undervisningen kombinerer teoretisk viden og praktiske øvelser med fokus på dialogtolkning, terminologi og skriftlig oversættelse mellem grønlandsk og dansk.

På første semester arbejdes der med grundlæggende tolketeknik, etik, notatteknik og dialogtolkning i forskellige sammenhænge. Andet semester har fokus på specialisering inden for udvalgte fagområder, herunder sundhedsområdet, retsvæsenet og kommunale sammenhænge samt skriftlig oversættelse.

Undervisningen foregår på grønlandsk. Kursusmateriale stilles til rådighed på både grønlandsk og dansk.

Certifikatkurset gennemføres som onlineundervisning, hvilket giver mulighed for deltagelse fra hele Danmark.

Udover certifikatkurset arbejder Arnajaraq Joelsen på at udvikle et kursus, der skal gøre deltagerne i stand til at simultantolke ved møder og lignende. GLTolk tilbyder også weekendkurser, der er målrettet justits- og børne- og familieområdet.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS