Flere ældre: Skatten kan stige til 51,5 procent

Den obligatoriske pension har i flere år skabt debat og utilfredshed blandt borgerne.

Flere partier, blandt andre Demokraatit, gik sidste år til valg på at afskaffe ordningen. Det skete ikke. I stedet nedsatte Naalakkersuisut en ekspertgruppe, der skal se på hele pensionssystemet.

Nu er gruppen halvvejs i arbejdet og har tirsdag offentliggjort en midtvejsrapport med de første tal og vurderinger. De endelige anbefalinger kommer i starten af 2027.

Det er første gang, en ekspertgruppe ser på hele pensionssystemet i Grønland. Og tallene viser, at der kan vente en stor regning, hvis der ikke bliver gjort noget.

- Én ting står allerede klart. Vi har brug for, at vi i Grønland sparer op til vores alderdom, siger forperson for ekspertgruppen, Maliina Abelsen.

Det kan blive dyrt

Med flere ældre i samfundet kommer man ikke kun til at mangle "de unge", der skal tage sig af de ældre. Det kommer også til at koste samfundet flere penge. Det har de fleste sikkert hørt før.

Men hvor meget kan det egentlig komme til at koste, hvis man ikke ændrer noget i dag?

Ifølge ekspertgruppen vil antallet af personer over 67 år næsten fordobles fra cirka 3.800 i 2020 til cirka 7.200 i 2040. Samtidig bliver der færre i den erhvervsaktive alder til at betale for velfærdssamfundet.

Det kan blive dyrt. Udgifterne til alderspension, ældrepleje og sundhed for personer over 67 år kan ifølge ekspertgruppen stige fra 1,2 milliarder kroner i 2020 til 2,5 milliarder kroner i 2050.

Hvis hele regningen skulle betales gennem skat, ville det i et regneeksempel svare til en stigning på 9,5 procentpoint. I Kommuneqarfik Sermersooq ville skatten dermed stige fra 42 til 51,5 procent.

Ekspertgruppen understreger dog, at det kun er et regneeksempel, som ikke tager højde for, hvordan folk vil ændre adfærd.

- Forandringer er derfor nødvendige, siger Maliina Abelsen.

Ikke alle får sparet nok op til pension

Den obligatoriske pension blev indført i 2018 og er nu en del af det pensionssystem, som ekspertgruppen ser nærmere på.

Gruppen mener, at ordningen ikke fungerer lige godt for alle. I 2022 var 67 procent af de 19-62-årige omfattet, mens 30 procent ikke var, fordi de tjente for lidt til at være med.

Blandt dem, der var omfattet, skulle halvdelen spare mere op. Hvis de ikke gjorde det, skulle de betale mere i skat.

Ifølge ekspertgruppen er især mænd, unge under 30 år og personer inden for bygge- og anlæg, fiskeri og landbrug blandt dem, der oftere ikke lever op til kravet om at spare op til pension.

Pensionen skal være lettere at forstå

Et andet centralt problem handler ikke nødvendigvis om selve pensionsordningerne, men om hvor svært det kan være for den enkelte borger at forstå dem. Maliina Abelsen nævner at arbejdsmarkeds- og overenskomstpensioner, er først noget, der blev til i 1999 i Grønland. Og indtil da har der kun været almindelige grundpension, man kan få fra det offentlige.

- Det er forholdsvis nyt, og derfor siger vi, at vi har et rigtigt system. Alt det strukturelle er på plads. Nu skal vi bare have styrket systemet, siger Maliina Abelsen. 

Netop fordi systemet er så nyt, handler arbejdet også om at gøre det lettere at forstå.

- Man kan jo sige, at der ligger en stor pædagogisk og kommunikativ opgave i, at det ikke bare er en løsning, der fungerer for systemets skyld, men en løsning, der er til at forstå som borger, siger Maliina Abelsen.

Ekspertgruppen overvejer blandt andet, om borgerne kan få ét samlet sted, hvor de kan se deres forskellige pensioner – alderspension, arbejdsmarkedspension og den obligatoriske pension.

Hvad synes du om pensionssystemet?

Efter at have samlet viden om blandt andet befolkningen og økonomien vil gruppen nu gerne høre fra borgerne, før de kommer med deres endelige anbefalinger.I efteråret laver gruppen blandt andet en spørgeskemaundersøgelse og holder møder med ældreorganisationer, arbejdsmarkedets parter, banker, revisorer, fiskere og fangere.

Men gruppen spørger også borgerne, hvor pensionssystemet fungerer godt i dag, hvor reglerne opleves som urimelige, hvad alderspensionen først og fremmest skal sikre, og hvilke hensyn der bør veje tungest i fremtidens pensionssystem.

- Vi håber, at vi kan få nogle input, så vi kan komme med anbefalinger, der gør systemet stærkere og mere robust, og som kan være med til at skabe større tillid til det. Vi vil gerne høre, hvor det er svært, og hvor det fungerer godt, siger Maliina Abelsen.

Borgerne kan sende deres input til ekspertgruppen frem til 1. oktober 2026.