Figthteren Aia
Aia Lyberth Jeppson er en af årets nyudsprungne studenter. Det har været en lang kamp for hende. AG fulgte hende på den store dag, da der var dimission.
Aia Lyberth Jeppson fik for en uge siden sin studenterhue - og i dag er der dimission. Det er en stor dag for hele familien. Det skriver avisen AG.
Da Aia Lyberth Jeppson vågner, ringer hun til sin far og fortæller, at han skal være der præcis klokken otte.
Hun har boet hos sin mor hele sit 18-årige liv, da forældrene ikke er sammen.
Hun og hendes kæreste modtager med et venligt smil undertegnede og AG’s fotograf Leiff en solrig fredag morgen. I lejligheden i Qinngorput med udsigt over Malenebugten ligger den grønlandske nationaldragt på en grøn læsestol. Klar til at blive taget på. Klar til at ledsage hende på den store dag.
Aia Lyberth Jeppson er en af 121 studenter, der får deres afgangsbeviser i dag på gymnasiet i Nuuk. Hun har været elevrådsformand de sidste to et halvt år, derfor skal hun holde tale på vegne af de studerende på dimissionsdagen.
Svære år
Jeg føler mig rolig. Måske kommer nerverne, når jeg ankommer til skolen. Jeg øvede min tale i går på skolen med udsigt til alle de tomme stole. I dag vil rummet være fyldt med omkring 300 tilhørere. Det kommer nok til at give lidt følelser i maven, fortæller Aia Lyberth Jeppson.
Hendes gymnasiale uddannelse har ikke været nem. Aia Lyberth Jeppson mistede sin lillesøster, da hun gik i 2.g. Hun har også kæmpet med allergi. Aia er allergisk overfor blandt andet dyr, æg og nikkel. Hun kan nogle gange ikke gå i bad på grund af rørene. Hun har mange allergier. Hvor mange præcist ved hun end ikke.
Læs hele reportagen om Aia Lyberth Jeppsons store dag i denne uges AG. Få adgang her: