FFL: Der regnes på partiernes ønsker
Finansdepartementet er kommet med den store regnemaskine efter de første runde af forhandlinger af Finanslovsforslag for 2021.
Første runde af forhandlinger til Landskassens budget for de næste fire år er netop afsluttet.
Og Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) er tilfreds:
- Møderne forløb i god ro og orden, og hvor jeg lyttede til partiernes udgiftsønsker og forslag til besparelser, forklarer Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser og fortsætter:
Departementet for finanser er nu i gang med at beregne partiernes ønsker.
- Nu er vi gået i gang med at behandle partiernes ønsker, for at finde ud af hvilke fællesnævner der er blandt ønskerne, så vi kan få strikket en finanslov sammen.
Naalakkersuisoq for finanser har allerede udtalt sig om, at et underskud i finanslov for2021 ikke kan undgås på grund af COVID-19 pandemien. Men udgangspunktet for forhandlingerne er at opnå balance over tre år, oplyser finansdepartementet.
Det er ikke til at sige, hvornår den næste runde af forhandlingerne skal startes.
Inatsisartut skal efter planen vedtage finansloven senest den 15. november hvert år.