Færre falkeunger i Sydgrønland

Gennem de sidste 35 år er bestanden af vandrefalke i Sydgrønland blevet undersøgt som et led i kortlægningen af den miljømæssige effekt af pesticider og andre forurenende stoffer.

Konklusionen er, at de traditionelle syndere som insektbekæmpelsesmidlet DDT og isoleringsmaterialet PCB gradvist er på vej ned. Men omvendt kommer der større mængder af nye stoffer som for eksempel bromerede flammehæmmere - kemikalier i plast m.m. der skal forhindre brand i blandt andet computere og fjernsyn.

Færre unger
I perioden fra 2013 - 2016 har der været færre unger i rederne end normalt, hvilket bekymrer forskerne, selv om der endnu ikke er grund til alarm. Men succesraten er nu nede på det laveste niveau siden projektet begyndte i 1981.

Nedgangen kan ikke umiddelbart kobles til forurening.

Samme forskere
Det er de samme to forskere, der gennem alle årene har undersøgt de grønlandske vandrefalke.

Seniorkonsulent Knud Falk og lektor ved RUC Søren Møller har klatret rundt på stejle og nærmest utilgængelige klippesider gennem alle årene og kigget til de samme 12-15 redesteder, der ligger indenfor en trekant mellem Narsarsuaq-Qassimiut-Eqalugarssuit.

Den grønlandske vandrefalk er en trækfugl. Og siden 2012 er en del af fuglene blevet forsynet med en geolocator, en halvanden gram tung registrator, der placeres med en ring på benet.

Læs: Død havørn med et vingefang på 2,42 m

Den registrerer fuglens vandring og viser, at en stor del af fuglene overvintrer i Syd- og Mellemamerika.

Yderligere forskning
Den lange strækning med meget varieret fødevalg og landskabstyper kan have en påvirkning, der kræver yderligere forskning.

I sommeren 2015 blev en af de disse fugle fundet død i Narsarsuaq. Foreløbige undersøgelser har ikke kunnet påvise dødsårsagen, men dens geolocator kunne fortælle, at den havde overvintret i Venezuela.

Byttedyr
Falkens bytte i Grønland består hovedsageligt af mindre spurvefugle, og fra 2013 er man begyndt at tælle bestanden af disse fugle i det redenære område, for på længere sigt at lade disse data indgå i forskningen. I 2016 var to svenske praktikanter med i projektet for at tælle småfuglene.

De mange data kommer til at indgå i Arktisk Råds miljøovervågning.

Læs: Ingen planer om at totalfrede lomvier