hashsmugling

Færøske toldere nappede kendt sanger som hashsmugler

Den amerikanske country-sanger, Kris Kristofferson, blev i byretten i Torshavn mandag dømt for at indsmugle marihuana til Færøerne.

Offentliggjort

Han blev taget i tolden i Vagar Lufthavn, da han besøgte Færøerne i september sidste år. Han skulle spille nogle konserter for at samle penge til et børnehjem i Torshavn. Det skriver det færøske medie Sosialurin.

I retten i Torshavn forklarede anklageren, at hash-hunden afslørede countrysangeren. Da tolderne undersøgte hans bagage, fandt de tre gram af marihuana og 23 joints. Sangeren forklarede, at de euforiserende stoffer var til eget brug de fire dage, han skule være på Færøerne.

Kris Kristofferson bekendte sig skyldig og betalte bøden på 1.000 kr, som blev sat i pant. Han fik at vide, at det var taksten.

Og i dag faldt så dommen i Færøernes Ret i Torshavn, hvor sangeren blev idømt en bøde på 1.000 kroner.

Kris Kristofferson mødte ikke op i retten, men havde givet retten skriftlig tilladelse til at afgøre sagen uden hans tilstedeværelse.

Powered by Labrador CMS