Færøerne vil åbne op til Island

15. juni genåbner Færøerne for rejsende fra Island og lemper også på restriktioner for rejsende fra Grønland og Danmark.

Offentliggjort

Også på Færøerne bliver 15. juni en dato for yderligere genåbning af landet. Det skriver Færøernes Landsstyre på sin hjemmeside.

Færøerne har bestemt at lette på restriktionerne om karantæne for indrejsende til landet fra den 15. juni for at skabe mere aktivitet på øerne.

I øjeblikket er det kun borgere fra Grønland og Danmark, der frit kan rejse til Færøerne. Men fra den 15. juni bliver trafik fra Island til Færøerne også tilladt, skriver Landsstyret.

Visse restriktioner gælder stadig

Færøerne vil komme med flere detaljer om, hvordan reglerne med hensyn til eksempelvis karantæne bliver for indrejsende fra de tre lande inden den 15. juni.

- For at åbningen ikke underminerer, hvad der allerede er opnået, vil der stadig gælde bestemte restriktioner, skriver Landsstyret.

Den 15. juni er også den dato, der åbnes yderligere op for atlantflyvningen mellem Grønland og Danmark.

Powered by Labrador CMS