Erhvervsleder: Har erhvervslivet et samfundsmæssigt ansvar

I sidste uge blev CSR Greenland lanceret i Nuuk. CSR (Cooperate Social Responsibility) kan oversættes til virksomheders samfundsmæssige eller sociale ansvar.

Det gælder grundlæggende om, at virksomheder også har et socialt ansvar og handler samfundsmæssigt ansvarligt f.eks. ved at tage hensyn til sociale vilkår, klima, miljø og arbejdsforhold.

På vegne af Naalakkersuisut havde jeg fornøjelsen af, at komme med vores bud på, hvilke muligheder der er i CSR, og hvorfor vi ser stiftelsen af CSR Greenland, som et positivt skridt mod et fælles samfundsmæssigt ansvar og et stærkt samfund.

Vi står i dag overfor mange udfordringer og en spændende fremtid, og der skal ikke være tvivl om, at vi har brug for alle gode kræfter. Derfor er det også naturligt, at vi som samfund synliggør, hvilke kræfter der findes i vores samfund. Både det offentlige og den private sektor har sit ansvar og sin styrke.

F.eks. bør en virksomhed bør eksistere for mere end kun sin egen vindings skyld. En virksomhed må også have til mål, at give mening i samfundet. Den er en del af et samfund, som den påvirkes af og som den påvirker. Med andre ord: Går det godt i samfundet vil det som regel også gå godt for virksomhederne og går det godt for virksomhederne vil det også påvirke samfundet positivt. .

Der er på en måde tale om fælles mål. Lad mig komme med komme med to eksempler. Virksomheder har brug for god og stabil arbejdskraft. Skabelsen af en sådan fremtidig arbejdskraft starter med børnene i dag. Vi har brug for trygge børn, der udvikler sig, uddanner sig og oplever at være en vigtig og værdsat del af samfundet, der igen bidrager til væksten.

Det er dog vigtigt at pointere, at CSR ikke nødvendigvis handler om en social indsats, men også kan handle om, at en virksomhed handler ansvarlig overfor miljøet eller f.eks. har en særlig ansvarsfuld ligestillingsstrategi.

CSR er dog ofte en form for frivilligt socialt arbejde udført af professionelle virksomheder. Mennesker, der arbejder frivilligt i foreninger og organisationer siger ofte, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, fordi de kommer med i sociale netværk og er med til at bidrage til noget positivt.

Jeg tror, at lignende forhold gør sig gældende i erhvervslivet. I takt med, at der kommer mere fokus på virksomheders etiske og sociale værdier, vil vi se en tendens til, at moderne medarbejdere ikke kun ser på lønnen, når de evaluerer deres job eller søger nyt job. De tager også stilling til virksomhedens holdninger og værdier.

Undersøgelser fra andre lande viser, at mange medarbejdere i dag lægger vægt på at ”kunne stå inde for” deres arbejdsplads. CSR kan i den forbindelse være med til at styrke medarbejdernes følelse af at være en del af noget godt og dermed også lysten til at kvittere med engagement, loyalitet og en ekstra indsats.

Et spørgsmål, som flere virksomhedsledere interesserer sig for, er naturligvis om CSR-indsatser vil kunne spores positivt på bundlinjen. Det er trods alt tallene på bundlinjen, de fleste virksomheder bliver målt på. Imidlertid er det for længst bevist, at CSR-strategier og vækst på bundlinjen ofte følges ad og skaber værdier på flere niveauer. Ved at lægge vægt på at kommunikere CSR-strategier og resultater, kan virksomheder bl.a. drage fordel af CSR-indsatserne via national og international omtale og anerkendelse.

I Naalakkersuisut tror vi på, at CSR-strategier både kan skabe flere vindervirksomheder i Grønland og samtidig bidrage til en positiv udvikling af vores samfund, ikke mindst indenfor det sociale område. I løbet af mit første år som Naalakkersuisoq har jeg arbejdet for at styrke samarbejdet på tværs af det offentlige, det private erhvervsliv, foreninger og organisationer, netop i troen på, at vi har behov for at styrke det fælles sociale ansvar.

Vi kan ikke skabe et socialt sundt samfund uden at have hele befolkningen med. Derfor skal det være moderne at tage et socialt/samfundsmæssigt ansvar. Samlet kan erhvervslivet og foreninger være med til at sende en bølge gennem samfundet om, at det er vigtigt at engagere sig i socialt arbejde og derved tage ansvar. Erhvervslivet og foreninger kan nå ud i samfundet på en anden måde end offentlige kan.

Det er af samme årsag, at Naalakkersuisut har valgt at indgå en vigtig 5-årig aftale med UNICEF, der generelt har til formål at styrke børns forhold i Grønland gennem samarbejder på tværs af Selvstyret, kommunerne, foreninger, organisationer og erhvervslivet.

Som sagt står vi overfor en spændende og udfordrende fremtid. I disse år er der flere mineraleftersøgninger og indledende olieboringer, der kan bane vejen for øget velstand og selvstændighed. Men vi skal ikke snyde os selv – for selvom drømmen om et olieeventyr skulle blive til virkelighed, vil det medføre nye sociale og økonomiske udfordringer, og gevinsten vil ikke komme borgerne i Grønland til gode, hvis vi ikke har et socialt sundt samfund. Det er egentlig meget indlysende. Vi skal klæde os godt på til fremtiden.

Det gør vi ved at styrke sammenhængskraften og det sociale ansvar, så vi kan skabe en samfundsudvikling, hvor så mange som muligt bidrager til væksten og social velfærd i vores samfund. Og det er lige her CSR kan komme til at spille en vigtig rolle, og derfor er det min målsætning, at erhvervslivet i fremtiden skal blive en endnu mere konstruktiv medspiller i den sociale udvikling i Grønland.

Med stiftelsen af CSR Greenland tilkendegiver erhvervslivet, at de også ønsker at bidrage til det samfundsmæssige ansvar. Det gør stort set alle virksomheder allerede i dag, men med tydeliggørelse og struktur kan vi nå endnu længere. Samtidig er det vigtigt at pointere, at samarbejdet må bygge på tillid, respekt og ansvar – også selvom der bliver knaster.

Vi må vise tillid til, at vi alle er her, fordi vi ønsker det bedste for vores samfund. Og vi må udvise ansvarlighed overfor hinanden og de opgaver, vi skal have løst. Med ansvarlighed mener jeg blandt andet, at vi ikke må bruge tid og ressourcer på at bygge luftkasteller. Vi må se på, hvad der praktisk kan lade sig gøre i vores land– hvad vi praktisk kan lave sammen - så vi ikke ender ud med at bruge kostbar tid og ressourcer på rapporteringer og møder uden klare trinmål og slutmål.

Til sidst vil jeg med ønske om et stærkt og positivt samarbejde ønske CSR Greenland tillykke med stiftelsen (CSR Greenland består pt. af Royal Arctic Line, Air Greenland, Grønlands Arbejdsgiverforening, GrønlandsBanken og Komptencekompagniet). Jeg håber desuden, at nærværende kronik har været med til at belyse, hvordan vi alle har aktier i det samfundsmæssige ansvar.