drabsag
En sigtet for drab i Qaanaaq
En person er sigtet for drab og er nu tilbageholdt
Operativ leder hos politiet i Qaasuitsup Kommunia, bekræfter over for Sermitsiaq.AG, at der er sket et mistænkeligt dødsfald i Qaanaaq, som blev anmeldt klokken 02.00 fredag nat.
Efterforskning
- Jeg kan ikke sige noget om den konkrete sag, da vi stadig er i gang med efterforskningen, fortæller Sebastian Bech, operativ leder hos politiet i Qaasuitsup Kommunia.
Han oplyser, at den døde skal obduceres, og gerningsstedet skal undersøges. Desuden er politiet ikke færdig med at lave afhøringer.
I forbindelse med sagen, kan det forventes, at der bliver tilkaldt assistance fra Nationalt Kriminalteknisk Center i Danmark.
Grundlovsforhør
Operativ lederen oplyser, at der har været grundlovsforhør af den sigtede person, som nu er tilbageholdt i 27 dage.