En rørende begravelse i Ukkusissat
I dag blev de tre ofre fra branden i Ukkusissat begravet. Folk fra flere bygder blandt andet fra Saqqaq ved Ilulissat kom til begravelsen.
De mange mennesker ved begravelsen mandag, vidner om den store medfølelse der er til de pårørende til de døde, siger Enok Skade fra Ukkusissat.
- De tre ofres begravelse er selvfølgelig i sig selv meget rørende. Der kom mange til begravelsen. Kirken var fyldt op, nogle var udenfor under gudstjeneste, siger Enok Skade fra Ukkusissat til Sermitsiaq.AG. Han havde under begravelsen ansvaret for kirkeklokkerne.
Et af ofrene er fra bygden Qaarsut, som ligger syd for Ukkusissat. Der kom mange fra bygden, fortæller Enok Skade.
- Begravelsen foregik stille og roligt. Der er mange, som kender de omkomne, og det er rørende at se, hvor mange der kom til Ukkusissat for at være med til begravelsen, siger Enok Skade.
De tre personer omkom ved en brand den 18. juni 2021. Politiet fik en melding om brand i Ukkusissat om morgenen ved syv tiden. Tre blev evakueret til Nuuk, mens en kvinde hendes partner og deres datter omkom ved branden.
De tre evakuerede er den omkomne kvindes familie. De vendte søndag tilbage til Ukkusissat, og deltog ved begravelsen mandag.