EM i fodbold

EM-fodbold sætter ludomaner under pres

Når EM i fodbold sparkes i gang begynder fire hårde uger for fodboldfans. Men det bliver også fire hårde uger for folk med spillelidenskab

En af favoritterne ved EM-slutrunden Belgien. På billedet ses Eden Hazard
Offentliggjort

Når der er store slutrunder i fodbold, er risikoen for, at man bliver grebet af sin spillelidenskab meget stor, siger souschef og behandlingsleder Henrik Thrane Brandt fra center for Ludomani i Aarhus til DR P4 Østjylland.

- Hver eneste gang, vi har en stor slutrunde, så ser vi desværre tilbagefald for nogen af dem, der har svært ved at styre spillet. Så der er ingen tvivl om, at det er en ekstra svær tid.

Henrik Thrane Brandt forklarer, at sommeren normalt er en stille periode for dem med spillelidenskab.

- Om sommeren slutter ligaerne rundt om i Europa, så plejer det at være mere stille på Center for Ludomani. Men det er klart, at når slutrunder som den her kommer, så sker der noget, siger han til DR P4 Østjylland.

Selv om Danmark ikke er med ved EM, så forventer Danske Spil rekordstor interesse for at spille på EM-kampene.

Ved EM for fire år siden havde Danske Spil en omsætning på 275 millioner kroner på Oddset og Tips. Denne gang har selskabet et mål på at nå op på en omsætning på omkring 425 millioner kroner.

Læs: To bygder hårdt ramt af ludomani

Powered by Labrador CMS