Ekstrem nedbør har medført store ødelæggelser af fåreholderstier
Borgmester Stine Egede håber, at naalakkersuisut vil se positivt på kommunens henvendelse om økonomisk støtte til genopretning af fåreholderstierne.
Vedvarende og ekstrem nedbør i Sydgrønland har i den seneste tid medført ekstraordinært mange vej- og stenskred på fåreholderstierne.
Det bliver en økonomisk stor og tung opgave at få genoprettet de livsnødvendige veje, lyder det fra Stine Egede borgmester i Kujalleq, så stierne igen kan benyttes af fåreholdere, skolebørn og turister, samt til vareforsyning og af sikkerhedsmæssige hensyn.
Adskillige hundrede tusinde
Det anslås, at cirka halvdelen af de afsatte årlige midler både fra Selvstyret og kommunen til etablering af fåreholderveje anvendes til genopretning.
Alle midlerne er ifølge Stine Egede allerede brugt for i år - og der skal endnu bruges adskillige hundrede tusinde kroner til genopretningen.
Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq håber, at naalakkersuisut vil se positivt på kommunens henvendelse om ekstraordinær økonomisk støtte til genopretning af fåreholderstierne.