Boligsalg
Eksperter kigger på selvstyrets boligsalg
Det varslede salg af 300 boliger i Nuuks bydel Qinngorput bliver nu analyseret af banker
Det omfattende boligsalg af udlejningsboliger i Nuuk skal nu analyseres af en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal kigge på konsekvenserne af omfattende boligsalg.
Læs: Selvstyret vil sælge Qinngorput-boliger
Demokraternes formand Jens B. Frederiksen, der var politisk ansvarlig på boligområdet i sidste valgperiode, har advaret mod så omfattende salg udlejningsboliger af frygt for negative konsekvenser. Den advarsel har daværende Naalakkersuisut også modtaget fra bankerne.
Læs: D: Massiv boligsalg kan ramme skævt
Naalakkersuisut har nu holdt møde med Bank Nordik, Grønlandsbanken og Nykredit om det kommende boligsalg.
- Mødet mundede ud i nedsættelse af en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe der skal se på en model, der så vidt muligt både kan tilgodeser finansieringsinstitutternes anbefalinger og forventninger, ejerboligmarkedets bæreevne, Landskassens indtægtsbehov og Nalakkersuisuts politik om at lejerne skal have mulighed for at blive herre i eget hus, meddeler medlem af Naalakkersuisut for finanser Vittus Qujaukitsoq.
Bankerne og Naalakkersuisut er blevet enige om at holde tæt dialog under arbejdet med at sætte Qinngorput boliger til salg.
Det er kun lejerne, der bliver tilbudt om at købe deres bolig. Lejere, der ikke ønsker at købe deres bolig får også lov til at blive boende i deres bolig.