Eksperter: Hospitalsskib er for stort til de grønlandske havne

Den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede søndag på Truth Social, at han ville sende en hospitalsbåd til Grønland for "at tage sig af de mange syge mennesker, der ikke bliver taget hånd om".

– Den er på vej!!!", lød det i opslaget, der var ledsaget af et AI-genereret billede af "USNS Mercy". 

For stort til Grønlands havne

USNS Mercy er et af USA's hospitalsskibe, og har ifølge den amerikanske flåde en længde på 272 meter og en dybgang på 10 meter. 

Det er et stort skib. 

Den eneste havn i Grønland, som i princippet kan have  USNS Mercy liggende, er containerhavnen i Nuuk, da kajen måler 310 meter og har en dybgang på 10,5 meter. 

Men det ville i så fald gå ud over anden aktivitet i havnen, for der er stor aktivitet mange dage hver uge i forbindelse med håndtering af forsyninger til hele Grønland og eksporten ud af landet.

Ingen af de øvrige havne i landet ville kunne tage imod et skib af den størrelse. 

Det fremgår af Geodatastyrelsens hjemmeside: gronlandskehavnelods.dk, hvor alle de grønlandske havnes dybder og kajlængder er lagt offentligt frem. 

Her kan man for eksempel se, at atlantkajen i Qaqortoq kun er 110 meter lang, og at havnedybden er på 6,5 meter. Det samme er tilfældet i Ilulissat og Tasiilaq. I Qaanaaq er kajen 135 meter lang og dybden 7 meter, mens atlantkajen i Sisimiut er 180 meter lang og har en dybgang på 7,8 meter.  

Ikke egnet til at sejle i Arktis 

En anden udfordring er, at de amerikanske hospitalsskibe ligesom mange krydstogtskibe slet ikke er egnet til at sejle i arktiske egne. 

Det påpeger skibs- og søfartsekspert for Ingeniørforeningen i Danmark, Hans Otto Holmegaard Kristensen overfor Sermitsiaq. 

– Det amerikanske hospitalsskib USNS Mercy er en gammel supertanker – en flydende kasse, der ikke er isforstærket, og som derfor heller ikke er egnet til at sejle i Arktis med tusinder af patienter og personale.

Skibet har ifølge det amerikanske forsvar plads til 1.000 patienter og op mod 1.300 besætningsmedlemmer.

Et skib til krisesituationer

Ifølge Hans Otto Holmegaard Kristensen er skibet beregnet til at blive sat ind ved særlige krisesituationer som for eksempel efter jordskælvet i Haiti i 2010, hvor mange mennesker blev evakueret og behandlet ombord på de amerikanske hospitalsskibe.

 Endelig er der det forhold, at skibet slet ikke er på vej til Grønland. 

– Ligesom alt andet fra Trump, så er tilbuddet helt uigennemtænkt. Og så er det jo i øvrigt også noget vrøvl at påstå, at det er på vej til Grønland. Det ligger jo på værft i Alabama, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen. 

Hospitalsskib vil blot skabe nye problemer 

Professor emeritus i økonomi ved Syddansk Universitet og formand for Grønlands Sundhedsråd Kjeld Møller Pedersen mener også, at jo mere man realitetstjekker ideen om et amerikansk hospitalsskib til Grønland, des mere håbløst ser det ud. 

– Hospitalsskibet er ikke løsningen på noget som helst. Det vil kun give en samling af problemer efterfølgende. Tag nu det juridiske spørgsmål. Hvis man som grønlandsk borger går ombord for at få en operation på et amerikansk hospitalsskib, så vil man reelt set være retsløs, medmindre man har tegnet en forsikring. Og hvad hvis operationen viser sig mere kompliceret, end de kan håndtere på skibet, hvor skal patienten så evakueres hen? Dertil er der et hav af praktiske problemstillinger. Hvordan og hvem skal fragte patienter til og fra skibet? Hvem kan tolke mellem engelsk og grønlandsk? Hvad gør vi med genoptræning? Og hvad med patientjournaler, der er et vigtigt arbejdsredskab for sundhedspersonalet i dagligdagen? 

Ideen burde være dødfødt 

Ifølge Kjeld Møller Pedersen så udstiller opslaget fra præsidenten også stor uvidenhed om det grønlandske samfund og sundhedsvæsen. 

– Endelig kan man også spørge, hvad vi egentlig skal med 1.000 sengepladser ombord på et skib, når vi i det grønlandske sundhedsvæsen kun har brug for under 500 sengepladser i dag. Det er jo at skyde gråspurve med kanoner, siger Kjeld Møller Pedersen, der mener, at det amerikanske tilbud alene er tænkt som en provokation. 

– Ideen burde være dødfødt. Enhver tænkende person vil sige, at det her ikke er verdens bedste ide - for at bruge en underdrivelse. 

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er det reelle problem i det grønlandske sundhedsvæsen, at der er kronisk personalemangel samt mange korttidsansatte. Og det problem kan slet ikke løses med et besøg fra et amerikansk hospitalsskib.