Eksperimentbørnene inviteres til undskyldningsarrangement i Danmark

Statsministeren inviterer de seks nulevende eksperimentbørn, Grønlands folketingsmedlemmer samt repræsentanter fra Dansk Røde Kors og Red Barnet. Formanden for Naalakkersuisoq, Múte Bourup Egede deltager også i arrangement den 9. marts på Nationalmuseet i København.

Offentliggjort

Mette Frederiksen vil officielt markerer Danmarks undskyldning til de 22 eksperiment børn, som blev sendt til Danmark i 1951. Det sker ved et arrangementet på Nationalmuseet fra klokken 14.00 til 16.00 den 9. marts.

- Den 8. december 2020 gav jeg en skriftlig undskyldning til de seks nulevende, men jeg er glad for, at det nu er muligt at gennemføre et arrangement, hvor vi kan mødes. Deres historie og de tragiske konsekvenser af det forsøg, de blev en del af, har berørt mig dybt. Derfor ser jeg frem til endelig at kunne sige undskyld på Danmarks vegne ved et personligt møde, siger statsminister, Mette Frederiksen forud for arrangementet.

Formanden for Naalakkersuisut deltager

Udover de seks nulevende af de 22 grønlandske eksperimentbørn, så deltager Múte Bourup Egede. Han tager til Danmark den 8. marts, hvor han blandt andet vil holde møde med udenrigsminister og forsvarsminister. Han mener, at det er vigtigt at markere undskyldningen, da det er en historisk betydningsfuld sag.

- Det betød meget, da statsministeren undskyldte skriftligt i december 2020, men det betyder mindst ligeså meget, at de seks nulevende nu får en undskyldning ansigt til ansigt. Det er en historisk dag, som hele Grønland såvel som jeg selv, har set frem til, siger formanden for Naalakkersuisut.

De seks levende eksperimentbørn fik tilkendt erstatning fra den danske stat den 28. februar, efter at have fået en afvisning i første omgang. Mette Frederiksen vil også markere undskyldningen her i Nuuk, det sker under hendes besøg den 14. marts til den 17. marts.

Powered by Labrador CMS