Annonce
Drukneulykke: Uheldigt fald har kostet en mand livet i Narsaq
Torsdag aften endte en helt almindelig tur til kilden i Narsaq fatalt, da en mand faldt på den glatte bred og druknede.
En mand i midten af halvtredserne omkom under meget uheldige omstændigheder, da han skulle hente vand ved kilden i Narsaq til sin mor torsdag aften. Det fortæller vagtchef hos Grønlands Politi Peter Bauer til Sermitsiaq.AG.
Annonce
- Der var meget glat omkring kilden, hvilket forårsagede, at manden gled og slog sig bevidstløs i faldet. Desværre er han landet med overkrop og hoved under vandet og er derfor druknet, fortæller vagtchefen.
Da moren blev bekymret over, at hendes voksne søn ikke vendte tilbage med vand, kontaktede hun sin anden søn, der kom og fandt sin bror.
- Det er en meget trist og uheldig ulykke, understreger vagtchefen.