Døgnrapporter opdateres igen

Det danske forsvar udsender igen de daglige døgnrapporter, der kan give borgerne indsigt i, når der eksempelvis er foregået en større SAR-operation i Grønland, og hvor Forsvaret har været involveret.

Offentliggjort

Den 8. februar oplyste Forsvaret, at man midlertidig indstillede opdateringen af de daglige døgnrapporter, hvilket fik IA’s Aaja Chemnitz Larsen til at inddrage forsvarsminister Trine Bramsen.

Dagen efter Sermitsiaq.AG’s omtale af Forsvarets nedprioritering af sin kommunikationsopgave til borgerne er døgnrapporten igen opdateret.

Åbenhed er vigtigt

Det ærgrede Aaja Chemnitz Larsen, at døgnrapporten var blevet nedprioriteret, da ”åbenhed og gennemsigtighed naturligvis er vigtigt, når det kommer til Forsvarets opgaver”, som hun udtrykte det over for Sermitsiaq.AG.

Sagen fik Aaja Chemnitz Larsen til at sende ministeren to spørgsmål;

  • Hvad er årsagen til dette?
  • Hvornår vil Forsvaret opstarte døgnrapporterne for aktivitet i Grønland igen?

Læs også: Forsvaret dropper info om SAR-indsatser

Læs også: Dagens døgnrapport

Powered by Labrador CMS