Døgnrapport: En mand anholdt i Atammik for grov vold og bilulykke i Sisimiut
Natten til lørdag har givet travlhed for Grønlands Politi i både Nuuk og i resten af landet. Bilulykke i Sisimiut og en mand anholdt for grov vold i Atammik.
Lørdag morgen sidder én mand fra Atammik anholdt i politiet.
- Der har været en meget travlt nat for politiet for hele landet, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi, Preben Kleist til Sermitsiaq.AG.
Politiet i Nuuk har været synlig i Atammik, hvor en mand er blevet anholdt for grov vold. Offeret er sendt til Dronning Ingrids Hospital. Det bekræfter vagtchefen i Grønlands Politi.
Bilulykke i Sisimiut
Samtidig har politiet i Sisimiut haft travlt med en bilulykke denne morgen. Klokken 07.50 blev politiet informeret om et brugstyveri. Politiet er i gang med at efterforske bilulykken og kan på nuværende tidpunkt ikke fortælle, om der har været personskader.
Mange husspektakler i kysten
Vagtchefen i Grønlands Politi fortæller også, at politiet har haft travlt med mange husspektakler i hele kysten.