DF: Krav om værnepligt i hele rigsfællesskabet

I 2006 forsøgte Dansk Folkeparti at få indført, at færinger og grønlændere skal have værnepligt. 10 år senere fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om det samme, men uden opbakning i folketinget.

Nu gør Dansk Folkeparti et nyt forsøg. Partiet har fremsat et beslutningsforslag, som minder om forslaget fra 2016.

Forslagstilleren Søren Espersen argumenterer for, at værnepligtloven fra 1952, som fritager færinger og grønlændere fra værnepligt, ikke er tråd med tiden i dag. Den lov bygger på bestemmelser fra 1912.

- Bestemmelsen om, at færøske og grønlandske mænd ikke skal aftjene værnepligt, stammer således helt tilbage fra de tidligste værnepligtslove. Meget er imidlertid sket siden, og især i de seneste år har de to samfund oplevet en rivende udvikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere sagsområder, skriver Søren Espersen i forslaget.

Sikkerhedspolitik ændrer billedet

Ligesom i 2016 siger Dansk Folkeparti, at den grønlandske selvstyrekommission i 2003 skrev en rapport, at der bør indføres en kombination af værnepligt og civil samfundspligt.

Partiet peger videre på en analyse, som Forsvarsministeriet lavede i 2016 om fremtidig opgaveløsning i Arktis. Her henvises til, at der er et uudnyttet potentiale for ansættelse og involvering af den grønlandske befolkning til løsningen af forsvars- og beredskabsopgaver. Der lægges op til pilotprojekter, hvor elementer af forsvarets uddannelser etableres i Grønland.

Når Færøerne og Grønland inddrages mere og mere i udenrigs- og sikkerhedspolitik, må kravet også være, at der indføres værnepligt i hele riget, anfører Søren Espersen.

- Set i lyset af denne positive udvikling mener Dansk Folkeparti, at det er naturligt at se på, om det fortsat giver mening, at grønlandske og færøske mænd skal være fritaget for værnepligt. I vores øjne bør alle tre befolkningsgrupper i rigsfællesskabet være en del af forsvaret og beredskabet, hedder det.

Nej fra færøske folketingspartier

Dansk Folkeparti fik ikke nogen støtte fra de færøske folketingspolitikere sidst forslaget blev fremsat. Dengang stemte både Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Magni Arge fra Tjóðveldi imod.

Sjúrður Skaale sidder stadigvæk i folketinget, og han har ikke ændret mening.

- Jeg forstår godt grundtanken, fordi Færøerne bliver forsvaret af NATO og betaler ikke noget for forsvaret. Men så længe Færøerne ikke har nogen indflydelse på, hvad Danmark gør, når det gælder at sende folk i krig, så kan jeg ikke støtte forslaget, siger Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin.

Beslutningsforslaget førstebehandles inden folketingets sommerpause. For tre år siden vurderede Forsvarsministeriet, at udvidelsen af værnepigten ville koste 1,5-3,5 millioner kroner.