Derfor skal de yngste have færre skoletimer og fag

I dag har eleverne i 1. til 3. klasse i folkeskolen for mange fag, hvilket medfører for mange undervisningsskift i løbet af en skoledag.

- Dette bidrager til en urolig og usammenhængende undervisning. Naalakkersuisut vurderer tillige, at for mange fag kan føre til for lidt tid til at fordybe sig i hvert enkelt emne, hvilket kan medføre, at eleverne ikke får et solidt grundlag i forhold til de vigtigste fag. Herved forstås de fag, som betragtes som helt centrale grundsten i undervisningen, hvilket først og fremmest drejer sig om grønlandsk og matematik, skriver Naalakkersuisut i sine bemærkninger til det nye lovforslag.

Mange skift hæmmer basisfærdigheder

De mange skift mellem fag hæmmer elevernes mulighed for at udvikle stærke basisfærdigheder, lyder det, og hvor man henviser til trintests, som viser, at især læsning, skrivning og regning ”ikke udvikles optimalt under de nuværende rammer”.

Konsekvensen er, at der fremover skal undervises i færre fag, så der bliver skabt tid til fordybelse og kvalitet i undervisningen, samtidig med at grønlandsk modermålsundervisning styrkes.

- Sigtet er ligeledes at styrke elevernes trivsel, robusthed og personlige og alsidige udvikling, lyder det.

Skolepres reduceres

Med færre og kortere skoledage kan de yngste få ”mere tid til fritidsaktiviteter, leg og samvær med familie og venner, hvilket er væsentligt for deres trivsel og sociale udvikling. Samtidig reduceres det skolepres, som mange yngre børn oplever i dagligdagen, og der skabes bedre balance mellem skole og barndom”.

Det bliver understreget, at ”læringskvaliteten” ikke nødvendigvis afhænger af mængden af tid, men hvordan tiden anvendes.

- I en situation med generel lærermangel kan færre undervisningstimer endda understøtte bedre planlagt, mere fokuseret og højere kvalitet i undervisningen og dermed reelt styrke elevernes læring, mener Naalakkersuisut.

Timetallet i Danmark

Sammenlignet med Danmark er der tale om en markant ændring i antallet af timer for de yngste elever.

Det nye lovforslag lægger op til at reducere skoletimerne på yngstetrinnet fra 700 til 560. Det er en markant ændring, hvis man sammenligner med danske forhold, hvor børnehaveklassebørn har 600 timer, 1. klasses elever 750 timer og 780 timer i 2. klasse.

- Det højere timetal (i Danmark, red.) skyldes ”Skolens timebank”, som dækker aktiviteter uden for fagene og dermed ikke kan sidestilles med undervisning i fag efter grønlandsk forståelse, pointerer Naalakkersuisut.

Sprogfagene dansk og engelsk udgår

I bemærkningerne bruger Naalakkersuisut en del plads på at forklare, hvorfor man fjerner engelsk som fag på yngstetrinnet, hvorimod fjernelsen af dansk ikke forklares uddybende.

Da partierne indgik koalitionsaftalen efter det seneste valg, udtrykte man et ønske om at opgradere engelsk-undervisningen. At engelsk udgår på yngstetrinnet forklares på følgende måde:

- Målsætningen i forbindelse med forslagets udarbejdelse har været at sikre en egentlig opgradering af engelskundervisningen startende fra 4. klassetrin, efter at eleverne er blevet styrket i grønlandsk på grundlag af en prioriteret modersmålsundervisning i grønlandsk på yngstetrinnet.

Og det bliver tilføjet:

- Formålet er at sikre eleverne et solidt fundament i grønlandsk både i forhold til læsning og skrivning inden påbegyndelse af den opgraderede engelskundervisning.

Advarsler

Naalakkersuisut henviser til advarsler fra Oqaasileriffik ”om at indfase det engelske sprog som første fremmedsprog samt udfase det danske sprog som undervisningssprog og obligatorisk fag i folkeskolen”.

- Oqaasileriffik advarede i den forbindelse mod en forhastet indførelse af engelsk som første fremmedsprog uden først at sikre grønlandsk sprogs status og de nødvendige forudsætninger for kvalificeret engelskundervisning. Oqaasileriffik pegede på risikoen for, at en tidlig og uforberedt prioritering af engelsk kan begrænse brugen og styrkelse af grønlandsk som modersmål, samt at der aktuelt mangler tilstrækkeligt antal lærere, relevante undervisningsmaterialer og ordbøger målrettet grønlandsksprogede elever. Den overordnede bekymring omhandler ikke mindst spørgsmålet om det engelske sprogs hastige udbredelse på bekostning af grønlandsk.

I bemærkningerne bliver der ikke brugt tid på at forklare, hvilke konsekvenser det vil få, når dansk udgår som fag. Eneste forklaring er, ”at dansk udgår af yngstetrinnet i overensstemmelse med den overordnede målsætning om at reducere antallet af fag samtidig med en øget fokusering og prioritering af grønlandsk på yngstetrinnet. Det skal hertil bemærkes, at dansk vil kunne tilbydes som modersmålsundervisning”.

Den grønlandske identitet

Det har været et stort ønske, hvilket fremgår af koalitionsaftalen, at folkeskolen aktivt skal bidrage til at udvikle en stærkere grønlandsk identitet, kulturforståelse og samhørighed under betegnelsen ”nationbuilding”.

Naalakkersuisut skriver, at nationbuilding ”må forstås som en langsigtet proces, der ikke kan løses med et ”quick fix”, men som bør indarbejdes i de forskellige fag i folkeskolen og på tværs af uddannelsessystemet og understøttes af samfundets øvrige institutioner”.

- Der kan i den sammenhæng henvises til Nunavut Education Framework, der fungerer som en vision og en ramme for hele uddannelsessystemet i Nunavut. Her er fokus netop på at integrere kultur, sprog og værdier på tværs af fag og niveauer frem for at placere nationbuilding som et isoleret fag. På den måde sikres det, at intentionerne i koalitionsaftalen respekteres og omsættes til praksis, samtidig med at man undgår at etablere et fag uden den fornødne faglige og praktiske forankring, lyder forklaringen.

Tidsrammer

Høringsfristen for det nye lovforslag om folkeskolen er sat til den 10. februar, og sigtet er at gennemføre ændringerne inden 2030.