Der er flere aborter end fødsler
- De nye tal er meget anstrengende læsning, siger Martha Abelsen.
Martha Abelsen, medlem af Naalakkersuisut for sundhed, er ærgerlig, bekymret og nedslået over udviklingen i aborter:
- Det er meget anstrengende at se på de tal, vi nu er blevet præsenteret for. I 2018 fik 931 kvinder foretaget en abort. Dermed er der flere aborter end fødsler i Grønland.
Oplysningerne fremkom Martha Abelsen med på ugens spørgetime i Inatsisartut, hvor hun blandt andet måtte svare på flere spørgsmål fra Demokraternes Malene Vahl Rasmussen om emnet.
Meget uansvarligt
- Det virker meget uansvarligt, at de her tal stiger. Kvinder ved godt, at de skal anvende prævention. Måske er det blevet for let at vælge abort som løsning. Tidligere skulle fosteret opereres væk. Nu kan der tages en pille. Men det det er ikke acceptabelt, at kvinder bruger aborten som en slags prævention, sagde hun.
Martha Abelsen gav hende ret.
- Jeg har ført samtaler med kommunerne og med de unge. De unges udmeldinger til mig er meget betænkelige. Jeg fik oplyst, at der i folkeskolerne kun er en årlig samtale om disse emner (seksuel sundhed og prævention, red.). Vi har fra myndighedernes side oplysningskampagner i gang. Der er andre projekter på vej, sagde hun.
Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe her: