Departement strammer grebet omkring narhvaler

Naalakkersuisut skærper fangst af narhvaler på grund af overfangst sidste år i Upernavik-området, mens kvoten er opbrugt i Tasiilaq

Offentliggjort

I slutningen af april meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at narhvalfangsten i Upernavik skulle stoppes midlertidigt, da nogle fangstmeldinger manglede.

Narhvalskvoten i Upernavik By er på ti narhvaler, og da der allerede var indberettet fem, blev fangsten stoppet midlertidigt. Der var meldt om fangstaktiviteter onsdag aften sidst i april som ikke var indberettet, og her valgte departementet at træde til og stoppe fangsten midlertidigt.

Lavere kvote

I 2019 var narhvalskvoten på 52 i Upernavik, mens det i år var på 21, og kvoten er betydeligt lavere i år på grund af overfangst sidste år. Men området har fået tildelt en ekstra kvote, der er politisk besluttet, derfor er kvoten på 38 i år.

- Ifølge de modtagne fangstmeldinger blev der registreret 34 narhvalfangster for meget i 2019, det vil sige overfangster, som blev trukket fra i forhold til 2020-kvoten. Men der blev truffet politisk beslutning om 17 stk. ekstra narhvaler, hvorefter kvoten er på i alt 38 narhvaler i hele Upernavik forvaltningsområde, siger afdelingschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Amalie A. Jessen til Sermitsiaq.AG.

Lukket i resten af året

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har således oplyst, at kvoten på narhvaler i Tasiilaq er også opbrugt.

- Vi har indtil nu modtaget i alt 12 fangstmeldinger af narhvaler i Forvaltningsområdet Tasiilaq. Dette betyder, at kvoten for narhvaler i Tasiilaq-området på 10 stk. er opbrugt og derfor lukket for fangst resten af året, oplyses det.

Naalakkersuisut har på sit møde i starten af året besluttet at kontrollen på hvid- og narhvalfangster skal skærpes.

Powered by Labrador CMS