Debatten buldrer videre for fuld kraft: »Vi leger ikke. Det er alvor«
Hvad sker der lige med Rigsfællesskabet? Synspunkter står i kø efter Aki-Matildas optrin i Folketinget. AG har talt med to af de mest erfarne politikere i Grønland og Danmark om den galopperende debat.
Var det symbolpolitik, barnagtigt eller et eksempel på kraftfuld politisk kommunikation, som fik det ønskede udkomme, nemlig maksimal opmærksomhed?
De mange meninger spænder fra de yderste poler, når det kommer til Aki-Matilda Høegh-Dams tale på grønlandsk i folketingssalen. Siden har optrinnet været omdrejningspunkt for en af de seneste års mest intense debatter om forholdet mellem Grønland og Danmark.
Det skriver avisen AG.
SF´s folketingsmedlem Karsten Hønge understreger, at han er »helt begejstret for rigsfællesskabet, fordi vi løfter hinanden i fællesskab«. Men han har et anstrengt forhold til dét, han kalder for Aki-Matilda Høegh-Dams stunt.
- Jeg synes, at hun unødigt leder efter en konflikt, siger Hønge, som har fulgt grønlandsk politik i over 40 år
- Støtter du hendes ønske om tolkning i folketinget?
- Jeg er ikke afvisende. Jeg siger bare til Aki, at hun selv må rejse sagen over for Folketingets Præsidium og forklare, hvad der skal oversættes. Er det kun den årlige debat om rigsfællesskabet, eller er det enhver debat, som de grønlandske medlemmer har adgang til? Gælder det også en debat regler for knallerter, tilføjer han.
- Du er godt klar over, at det er netop den måde det foregår på i Grønland, hvor alt i Inatsisartut oversættes?
- Ja, det ved jeg da godt. Men jeg vil have Aki til selv at melde sine ønsker ud. Jeg gider ikke at sidde med fem danske politikere i præsidiet og træffe beslutninger om det her for så bagefter at få en masse skældud, svarer Karsten Hønge, der er 3 næstformand i Folketingets Præsidium.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: