Debatindlæg: Det handler om værdighed, Anda Uldum

Anda Uldum har tilsyneladende ikke læst det, jeg har sagt til Berlingske om Grønland og selvstændigheden, ordentligt.

Det, jeg sagde til Berlingske var, at selvstændigheden for Grønland meget vel kunne komme til at koste noget. Men at det var op til det grønlandske folk at afgøre ved en folkeafstemning, om de ville betale den pris.

Hvis alle de mange folk verden over, der har fået deres frihed og selvstændighed efter anden verdenskrig, tænkte som Anders Uldum, var de vist aldrig blevet frie mennesker.

Nogle af dem er fattige, det er rigtigt. Fattigere end os.
Men jeg har ikke hørt om, at der skulle være nogen af dem, der har bedt om at komme tilbage til en tilstand som uselvstændige undersåtter under et andet land af den grund.

Jeg sagde også, at vi i Grønland først skal have vores forfatning klar, og at det kunne tage fem til ti år. Inden den tid er jeg overbevist om, at vi har fået fuld gang i en række af de nye erhvervsinitiativer vi bare venter på nu.

Olie, gas, mineraler, drikkevand, nye fiskearter, bedre turisme, vankraftindustrier - der er meget på vej, der vil give os en helt anden og langt mere selvstændig økonomi om fem til ti år.

Så nej Anda Uldum. Siumut har ikke tænkt sig at droppe vores velfærd.

Men vi er helt klar til at tage det politiske ansvar for vores lands fremtid, den dag folket føler, at det er på tide. Også hvis det skulle koste os noget.

Frihed er nu engang mere dyrebart end guld, og der må vel være en grænse for, hvor længe selv Demokraterne kan holde ud at være afhængige af Danmark.

Derfor sagde jeg, at selvstændighed for Grønland ikke er et spørgsmål om økonomi, men om hvornår folket føler sig klar.

Det er et spørgsmål om værdighed.