De glemte børn

Det er langt fra kun i Nuuk, at socialforvaltningen svigter truede børn.

I denne uge kunne naalakkersuisoq for sociale anliggender, Sara Olsvig (IA) fortælle, at tilsynsenheden har besøgt 15 ud 18 byer, og at billedet er at samtlige kommuner har problemer med håndteringen af børnesager.

Børn udenfor statistikken
Og problemet er endnu mere omfattende end disse tal antyder. For der en række truede børn, som slet ikke optræder nogen offentlige sagsmappe.

Det er erfaringen hos børnetalsmandsinstitutionen, MIO.

- Vi får jævnligt henvendelser fra børn, som burde få hjæp, men som ikke får det, fordi de slet og ret ikke er ‘en sag’ hos socialforvaltningen, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge til Sermitsiaq.AG

- Det er jeg meget bekymret for.

Selvmordsforsøg
Aviâja Egede Lynge taler om en gråzone af børn, som ikke optræder i systemet, fordi forældrende for eksempel ikke har bedt om socialhjælp.

Det kan for eksempel være fordi de ønsker at klare sig selv. Det betyder dog ikke, at børnene ikke kan slæbe rundt på enddog særdeles tunge problemer.

- Vi får henvendelser fra børn, der går alene på gaden, går med selvmordstanker eller enddog har selvmordforsøg bag sig, og som ikke får hjælp, siger hun.

Børn af seksuelt krænkede
Problemer med alkohol kan også optræde i hjem, som klarer sig uden offentlig hjælp. Børnene er lige så udsatte, når de jævnligt oplever druk især i de tilfælde, hvor det er koblet til psykisk eller fysisk vold.

- Børn af forældre med senfølger efter seksuelt misbrug, er et andet eksempel, siger Aviâja Egede Lynge.

Disse børn kan være bærer af de samme symptomer som deres forældre, som for eksempel at de ikke kan sætte grænser.

- De optræder ikke alle i de officielle statistikker, men de har lige så meget brug for hjælp, siger børnetalsmanden.

Hun opfordrer på den baggrund kommunerne indtrængende til at styrke det forebyggende arbejde og de opsøgende tilsyn, således som også den nye lov om støtte til børn lægger op til.