Dansk ønske om militær radarstation på Færøerne
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har orienteret sin kollega på Færøerne, Jenis av Rana, Miðflokkurin, om opsætning af en radar på Færøerne. Jenis av Rana vil nu orientere baglandet.
Forsvarsminister Trine Bramsen og landstyremanden for udenrigsanliggender. Jenis av Rana holdt et telefonmøde 5. august.
Trine Bramsen ville orientere landstyremanden om, at Danmark vil opsætte en radarstation på Færøerne. Det oplyser Jenis av Rana overfor Kringvarp Føroya.
- De vil gerne begynde så hurtigt som muligt, men der blev ikke sat noget årstal på, hvornår arbejdet skal stå færdigt, siger Jenis av Rana.
Orienterer baglandet
Forsvarsministeren fik ikke svar fra landsstyremanden straks.
- Først og fremmest skal vi tale om det her på Færøerne. Jeg sagde til hende, at nu vil jeg tale med mit politiske bagland i landsstyret, og så kan vi tale sammen igen.
Landstyremanden fik også at vide, at radaren ikke kun har et militært sigte, men også kan bruges civilt i forbindelse med overvågning af fiskeri og flytrafik.
Gammel radarstation får nyt liv
Radarstationen indgår i en kapacitetspakke på 1,5 mia. kr., som det danske forsvar skal bruge i Arktis.
I 1959 blev en radarstation opstillet på toppen af Sornfelli nord for hovedstaden Thorshavn. Det skete efter forhandlinger mellem Nato og Danmark.
Den var i brug til 2007, da det blev vurderet, at der ikke var brug for den længere. Radarstation blev derfor taget ned.
Trine Bramsen sagde til Det Færøske Nyhedsbureau i november sidste år, at når beslutningen træffes denne gang, skal det være i samspil med færingerne.
- Før der kan træffes beslutninger, så er det væsentligt, at det bliver drøftet med Færøerne selv. Jeg har den holdning, at vi ikke bare skal komme fra dansk side og sige, at det er en sikkerhedsforanstaltning, vi skal presse ned over Færøerne, sagde Trine Bramsen i november.
Huller i overvågningen
Færøerne havde en vigtig strategisk position under den kolde krig med hensyn til overvågning af skibe, fly og ubåde. Den position er Færøerne ved at få igen.
- Vi har huller i forhold til overvågnings- og kommunikationssystemer. Det betyder, at radar og satellitovervågning er elementer, som kan bruges til at holde øje med, hvad der færdes både luften og til havs, sagde Trine Bramsen.
Danmark skal holde sig væk
Formanden for løsrivelsespartiet, Tjóðveldi, Høgni Hoydal siger, at Danmark ikke skal blande sig i, om en radar skal opsættes på Færøerne.
Han mener, at Færøerne selv skulle forhandle med NATO og stormagterne om, hvad de vil på Færøerne. De skal også kun være lagtinget, som kan behandle og godkende aftaler om militære beslutninger på Færøerne.
- Vi hos Tjóðveldi vil, at vi selv tager fuld kontrol over vores land og luftrum. Vi bør selv stå for driften af en radar på Færøerne, som kan blive en god indtægtskilde og skabe mange arbejdspladser og tjenester til både civil og militær trafik både til vands og i luften, siger Høgni Hoydal.