Corona: Smittespredningen er aftagende over hele landet
Landslægeembedet vurderer nu at smittespredning af Covid-19 har nået sit maksimum i alle regionsbyer. Det betyder, at smitten er aftagende, selvom der stadigvæk er smittespredning i flere byer og bygder.
I det seneste døgn er i alt 39 PCR-test blevet analyseret, hvor 26 procent af dem er positive. Landslægeembedet meddeler, at væsentlige samfundsfunktioner fungerer overordnet set på normalt niveau. Sygelighed i de store selvstyreejede virksomheder er hurtig faldende.
Smitten i Region Sermersooq og Region Avannaa er aftagende, bortset fra Upernavik, hvor den har været begrænset siden epidemien med Delta-varienten sidste år.
Der er dog fortsat smittespredning i Region Kujataa, Region Qeqqa og Region Disko.
- Der er fortsat omfattende smittespredning i Nanortalik, mens der ses aftagende smitte i Narsaq. I Region Qeqqa er smitten fortsat omfattende i Maniitsooq og Kangaatsiaq, og i Region Disko ses der omfattende smittespredning i Qasigiannguit, mens den stadig er begrænset i Qeqertarsuaq. Der er nu formodentlig smitte i hovedparten af landets bygder, sådan skriver landslægeembedet i dagens opsummering af smittesituationen.
To nye indlagte
Siden i går torsdag den 24. februar er der to nye indlagte patienter med Covid-19. En er blevet indlagt i Nuuk og en i Maniitsoq. Der er udskrevet i alt tre patienter, to i Sisimiut og en i Nuuk.
Der er i alt otte indlagte patienter med Covid-19 på landsplan. Fire er indlagt i Nuuk, to i Nanortalik, en i Narsaq og en i Maniitsoq. Dermed er der stadig ingen Covid-relaterede indlæggelser i Region Avannaa og Region Disko.
- To patienter er indlagt med Covid-19 som den primære diagnose (Kategori 1).
- To patienter er indlagt, hvor Covid-19 diagnosen har indflydelse på sygdomsforløbet, men hvor anden væsentlig sygdom eller skade er afgørende medvirkende til indlæggelsen (Kategori 2).
- Fire patienter er indlagt af anden årsag end Covid-19, hvor Covid-19 diagnosen heller ikke har nogen væsentlig betydning for indlæggelsen (Kategori 3). Det oplyser landslægeemebedet på deres hjemmeside.