urandebat

Chok: Nultolerancen uden om råstofudvalget

Et flertal i Inatsisartut vil ikke drøfte ophævelse af nultolerancen over for uran i råstofudvalget

Fra torsdagens debat om uran
Offentliggjort

Principbeslutningen om ophævelse af nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding kommer ikke en tur i råstofudvalget.

Koalitionen har nemlig valgt taktikken, at forslaget til principbeslutningen om ophævelse af nultolerancen over for uran ikke bliver behandlet i råstofudvalget.

Læs "Randi Broberg er imod ophævelsen"

Læs "Koalitionen: Nu er det nok med skræmmekampagner"

Læs "Kirkegaard: Næste skridt bliver internationale aftaler"

Oppositionen er rystet
Oppositionen bestående af Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er rystet over, at ophævelsen af nultolerancen over for uran bliver vedtaget uden at sende udvalget til behandling i råstofudvalget.

- Emnet har så stor betydning for samfundet, at det bør behandles i råstofudvalget inden 2.-behandlingen, siger IA’s politiske ordfører Aqqaluaq B. Egede.

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen er også rystet.

- Vores ører var helt røde i sidste valgperiode, fordi vi ikke inddragede befolkningen nok. Beslutningen om ikke at behandle forslaget i råstofudvalget minder om enevælde, siger Jens B. Frederiksen.

Siumut er urokkelig
Men Siumut er ikke til at rokke.

- Hvad er ulovligt her? Det er flertallet, der træffer beslutninger her i Inatsisartut. Det er en demokratisk ret, vi har i Inatsisartut, at vi kan vælge mellem at behandle forslaget i udvalget eller vedtage forslaget i sin nuværende form, siger Kim Kielsen fra Siumut.

Beslutningen om at behandle forslaget i Inatsisartut-udvalg skal fremgå af ordførerindlæg under debatten, og Siumut og Partii Inuit har valgt ikke at nævne behandling i udvalget i deres ordførerindlæg.

Powered by Labrador CMS