Chefredaktøren anbefaler: Vinden der river Tasiilaq i stykker

- Alt skal bindes fast, skodderne skal lukkes for vinduerne, og vi samarbejder om at få bådene op på land eller få dem bundet sammen nede i vandet, så de er sikret. Det bliver et samlingspunkt for os, og det plejer at være ret hyggeligt. Når vi har forberedt alt, går alle indenfor, og så venter vi, siger Thomas Kristensen.

Skolen og de andre institutioner lukker. De fleste arbejdspladser lukker også. Butikkerne holder nogle gange åbent, men lukker også, når de ser, at der ingen kunder kommer. Hele Tasiilaq venter på, at piteraqen rammer byen.

Thomas Kristensen er 55 år og er født og opvokset i Tasiilaq. Han har oplevet mange piteraqer gennem livet. Han var syv år gammel i 1970, da den kraftigst målte piteraq i historien ramte byen. Senere i 1998 var der igen en voldsom piteraq, der ramte Tasiilaq og den sidste meget kraftige piteraq ramte byen i 2015. De tre storme står meget klart i Thomas Kristensens hukommelse. Han holder derfor øje med tegn på Piteraq.

Piteraq betyder, ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), ’en vind, der overfalder’. Det er en kold vind, der opnår storm- og orkanstyrke, når den falder fra indlandsisen og ud mod kysten. Den kommer meget pludseligt. Piteraqen i 1970 havde vindstød på over 90 meter i sekundet. Det er tre gange så kraftigt, som ved en normal orkan.

- Jeg holder øje med lavtrykkene, når de ligger sig uden for Tasiilaq. Jeg kigger på barometeret, og kommer trykket under 900 millibar, så ved jeg, at der kommer en piteraq, og at den bliver slem, siger Thomas Kristensen.

Mest præcise vejrudsigt

Thomas Kristensen er ikke den eneste, der holder øje med piteraq vindene. Hos DMI holder man også øje med vejret i Tasiilaq, og nu meget bedre end hidtil. Man har nemlig lavet en af verdens mest nøjagtige vejrmodeller netop for området omkring Tasiilaq.

- I Tasiilaq varierer vindforholdene utrolig meget på selv små områder. Nogle steder kan der være svag vind og bare 500 til 1000 meter derfra, kan der være storm. Med de vejrmodeller vi havde før, ramte vi tit forkert med vejrudsigten i Tasiilaq. Med de nye bliver det mere præcist, siger Xiaohua Yang, der er ledende forsker inden for vejrmodeller ved DMI.

Den tidligere vejrmodel inddelte atmosfæren over Tasiilaq i områder af 2,5x2,5 kilometer. Med den nye model er opløsningen markant bedre med en inddeling af områderne i 750x750 meter.

- Den nye model giver os mulighed for at være mere præcise i vores piteraq varsler. I mandags skulle vi ud fra den gamle model have udgivet en piteraq varsel, men med den nye model kunne vi se, at det slet ikke ville blive nødvendigt, siger Xiaohua Yang.

Når stormen raser

Det er ikke helt lige meget, om varslingerne for piteraq rammer rigtigt. Når de to lys inde i byen begynder at blinke, ved borgerne i Tasiilaq, at de har 24 timer inden stormen rammer. De forbereder alt, hvad de kan, og så håber de på det bedste, når vinden tager til.

- Det knager og brager i hele huset. Vinden kommer i stød. Bom, bom, bom og så et lille ophold, inden de kommer igen. De vægge, der vender op imod vinden, kan bevæge sig op til 30 centimeter i vores stue, når det er værst. Der tænker man, ’er det nu det sker,’ siger Thomas Kristensen.

I 1970 blev Tasiilaq hårdt ramt. Mange huse blev fuldstændig ødelagt, hele skolen forsvandt, og op mod halvdelen af alle husene havde fået alvorlige skader. Thomas Kristensen kan tydeligt huske den aften, hvor piteraqen ramte.

- Vores nabo, det var Andresen familien dengang, var flygtet ind til os sammen med deres børn. Lige pludselig om aftenen ved ellevetiden tog piteraqen til, og vores køkkenvindue sprængtes med et kæmpe smæld. Jeg kan tydelig huske, hvor koldt det var. Min far og naboen tog nogle skabslåger, fik sømmet vinduet til og stoppede sprækkerne med håndklæder, siger Thomas Kristensen.

Oplevelsen den aften i 1970 gjorde, at Thomas Kristensen kunne være behjælpsom 28 år senere, da en kraftig piteraq igen ramte Tasiilaq i. De meget slemme piteraqer kommer med ti til femten års mellemrum.

Da piteraqen i 1998 var på sit allerværste ringede telefonen hjemme hos Thomas Kristensen.

- Det var min far. Han fortalte, at hans nabo var kommet over for at bede om hjælp. Deres vinduer var blæst ind. Min far var over 70 år gammel på det tidspunkt, så han kunne ikke gøre så meget. Så jeg pakkede mig ind. Jeg tog hjelm og skibriller på og beskyttede mit ansigt.

Thomas Kristensen måtte kravle de 150 meter fra sit eget hus og over til hans fars nabo, fordi han ikke kunne holde sig oprejst. På vejen blev han ramt af flere store stykker is, som blev kastet gennem luften af de kraftige vindstød.

- Da jeg nåede over til huset, ville jeg prøve at lukke skodderne. Deres vinduer vendte i retning mod piteraqen. Jeg ventede ved hjørnet af huset på, at det skulle løje lidt af. Det gjorde det, men da jeg kom rundt om hjørnet, kom der et vindstød. Jeg blev kastet tilbage på vejen, der gik forbi huset flere meter bag mig.

Thomas Kristensen besluttede sig for at forsøge sig med vinduerne indefra.

- Da jeg kom ind i huset, kunne jeg godt se, at den var helt gal. Min fars naboer og jeg tog nogle af skabslågerne og forseglede vinduerne, ligesom min far havde gjort det i 1970. Vi var tre om det, og vi ødelagde en hel del møbler, men der var ikke andet at gøre, hvis huset skulle redes, siger Thomas Kristensen.

Med et øje på barometeret

Den nye vejrmodel fra DMI kan også være med til at forudsige, hvor kraftig piteraqen vil blive, når den kommer.

- Det bliver meget mere realistiske målinger vi vil komme med. Vi kan både forberede forudsigelserne af stormenes intensitet og deres varighed. Det bliver aldrig helt perfekt, men det er i hvert fald bedre end før, siger Xiaohua Yang.

Thomas Kristensen er glad for, at der kommer bedre varslinger af piteraqen.

- Jeg er glad for den nye model. Mange gange er piteraqalarmen en fuser, og når piteraqen kommer er vi meget nervøse for, hvor kraftig den bliver. Det bliver rart med en mere nøjagtig forudsigelse, siger Thomas Kristensen.

Thomas Kristensen fortæller, at de heldigvis er blevet så gode til at forberede sig i Tasiilaq, at piteraqen og oprydningen bagefter ikke er så slemt længere. Og selvom der kommer bedre varslinger vil han alligevel holde øje med barometeret.

Man skal have stor respekt for piteraqen, for man ved ikke, hvor kraftig den bliver, og piteraqen er kold. Du kan hurtigt få forfrysninger eller blive meget, meget kold. Man skal lade være med at tage ud, når der er piteraq varsel, man skal blive hjemme. Og så hjælper vi hinanden, siger Thomas Kristensen.

- Det knager og brager i hele huset. Vinden kommer i stød. Bom, bom, bom og så et lille ophold, inden de kommer igen. De vægge, der vender op imod vinden, kan bevæge sig op til 30 centimeter i vores stue, når det er værst. Der tænker man, ’er det nu det sker,’ siger Thomas Kristensen.

- Jeg holder øje med lavtrykkene, når de ligger sig uden for Tasiilaq. Jeg kigger på barometeret, og kommer trykket under 900 millibar, så ved jeg, at der kommer en piteraq, og at den bliver slem, siger Thomas Kristensen.

Du kan få adgang til hele avisen Sermitsiaq via linket herunder:

Sermitsiaq Uge 47 2018

Klik her for at læse