Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Tele-direktørens bøn før exit
Tusass-direktør Kristian Reinert Davidsen sender en indtrængende bøn til Naalakkersuisut og den danske regering, før han forlader den grønlandske televirksomhed til fordel for et job på Færøerne.
Otte år er der gået siden færingen Kristian Reinert Davidsen indtog chefstolen i Tusass A/S, og virksomheden har under hans ledelse gennemgået en stor forandring, hvor det handlede om at forenkle og fintune forretningen og ikke mindst tilpasse sig de nye digitale muligheder med højhastighedsprodukter uanset, hvor i det store land, mobil- eller internetkunderne befandt sig.
Annonce
Tusass A/S har år efter år leveret store udbytter til Landskassen, hvilket blandt andet har resulteret i, at telekoncernen har hjulpet til med at sikre noget af finansieringen af de nye atlantlufthavne – Grønlands absolut største infrastrukturprojekter til dato.
Store bidrag til Landskassen
Kristian Reinert Davidsen er stolt over, at Tusass har kunnet bidrage til Landskassen med store millionbeløb, men et emne optager ham særligt meget kort tid før, at han pakker sin kuffert og rejser til Thorshavn:
Det er forsyningssikkerheden set i lyset af, at Tusass har ansvaret for kritisk infrastruktur.
Der er især tre begivenheder igennem de senere år, der har understreget betydningen af, hvor alvorligt det er at sikre, at Grønland ikke står uden for kontakt til omverdenen.
Det hele startede med et søkabel, der uafhængigt af hinanden blev overrevet tilbage i 2019, hvilket gav det selvstyreejede selskab store problemer med at sikre, at mobil- og internetkunder kunne kommunikere, hvilket er en afgørende forudsætning for at kunne lave forretninger og holde et samfund i gang.
Pandemiens udfordringer
Året efter blev verden ramt af en covid-pandemi, der resulterede i, at mange medarbejdere måtte arbejde hjemmefra, hvilket stillede store krav til os for at sikre, at privathjemmene havde fornuftige internetopkoblinger, siger Kristian Reinert Davidsen.
Den tredje begivenhed, der i den grad understreger, hvor vigtigt det er at have flere strenge at spille på – altså to parallelle søkabler, hvis den ene skulle svigte – var attentatet tilbage i 2022 på gasledningen Nordstream i Østersøen, der resulterede i en energikrise i hele Europa.
Den sikkerhedspolitiske situation er efter Ruslands invasion af Ukraine i den grad forandret. Også her i Arktisk, hvor vi er sårbare på grund af de store afstande, fastslår teledirektøren.
De tre begivenheder og den nye sikkerhedspolitiske situation bekymrer direktøren, der mener, at det er altafgørende at få et nyt og ekstra søkabel for at mindske sårbarheden for, at Grønland vil gå i sort.
Men regningen. Hvem skal betale?
Kunderne skal gå fri
De grønlandske forbrugere betaler i forvejen en meget høj pris for mobil- og internetbrug set i forhold til borgere i andre lande. Et ekstra søkabel til et trecifret millionbeløb, som vore kunder egentlig ikke får nogen praktisk gavn af - kun tryghed, bør ikke væltes over på kunderne, mener Kristian Reinert Davidsen.
Og udfordringerne med at skabe den størst mulige sikkerhed for vore teleløsninger er større end hvad Tusass A/S kan magte. Ja, vi bliver nødt til at have Naalakkersuisut og den danske regering på banen, fastslår teledirektøren.
Han fik under rigsmødet sidste sommer en mulighed for at italesætte problemstillingen over for statsminister Mette Frederiksen, Múte B. Egede og den færøske lagmand.
Jeg er glad for, at jeg fik lov til at adressere problemet over for disse tre personer. I min optik er der ingen tvivl om, at udgiften til at fremtidssikre Grønlands tele-infrastruktur bør indgå i de forsvarsforhandlinger, som netop nu pågår i Folketinget, siger Kristian Reinert Davidsen.
Som det er nu, er den grønlandske tele-infrastruktur baseret på et lavt trusselsniveau, som vi kendte det før Ukraine-invasionen. Det vil jo være fatalt for samfundet, hvis teleforbindelserne kappes på grund af sabotage, hvilket vil gå ud over sundhedssystemet, beredskabet, alle vore myndighedsinstitutioner og erhvervsliv. For ikke at tale om de afsidesliggende bygder.
Egenkontrol
Teledirektøren fastslår, at det er vigtigt at have kontrol over infrastrukturen, så man ikke er afhængig af udenlandske aktører.
Vi benytter satellitforbindelser i dag, men denne teknologi kan langt fra dække vort behov, hvis kablerne af en eller årsag bliver skåret over, oplyser tele-direktøren og forklarer, at satellitforbindelserne i dag kun kan dække tre procent af den nuværende søkabel-kapacitet.
Hvis vi alene havde satellitforbindelser, ville blive nødt til at skulle prioritere hvem og hvornår de enkelte myndigheder måtte bruge af vores telekapacitet. Det er uholdbart, og der er ikke udsigt til inden for en overskuelig fremtid, at satellitteknologien kan erstatte et kabelnet, understreger teledirektøren.
Udgift på 2,5 milliarder kroner
Med en estimeret udgift på 2,5 milliarder kroner er der tale om et stort beløb, som Grønland langt fra kan løfte alene. Men her understreger teledirektøren, at udgiften skal ses i en sammenhæng med at få lavet nogle dual-use teknologi-løsninger, som tager hensyn og opfylder såvel civilsamfundet som militærets og beredskabets behov.
Om politikerne har forstået budskabet, ja, det er Kristian Reinert Davidsens indtrængende bøn, før han den 1. marts overlader direktørstolen i Tusass til nuværende økonomidirektør Toke Binzer.
Kristian Reinert Davidsen vender tilbage til Færøerne som topchef i den færøske pendant til Tusass. I øvrigt en arbejdsplads han for otte år siden forlod til fordel for Tele-Post, som Tusass hed dengang.