Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Kampfly og satellitter over Grønland
Klimaændringerne og kampen om råstofferne i Arktis kræver nye redskaber i værktøjskassen, mener chefen for flyvevåbnet
Kampfly, overvågningssatellitter og øget deling af data med fremmede magter vil blive en del af den militærstrategiske værktøjskasse i fremtiden, når Kongeriget Danmark skal håndhæve suveræniteten i Arktis.
Annonce
Det forudser chefen for Flyvevåbnet, generalmajor Anders Rex, i en artikel i det militærfaglige, amerikanske tidsskrift Defense News i august.
Anders Rex beskæftiger sig i artiklen, der har overskriften ”Multidomain Capabilities are key to securing the Arctic” (Multidomæne-kapacitet er nøglen til at sikre Arktis), med brugen af kampfly i Grønland, når Danmark i 2023 indfaser de nye F-35, der skal afløse F-16, og som Danmark har købt 27 eksemplarer af.
Kampfly med bremseskærme
En del af de nye kampfly vil blive udstyret med bremseskærme, så de kan operere fra kortere og glatte baner i Grønland. Anders Rex peger på, at man blandt andet skal overveje brugen af de nye lufthavne og muligheden for at tanke kampfly i luften over Grønland.
Forsvarsminister Tine Bramsen vil ikke kommentere generalmajorens overvejelser.
– Som jeg tidligere har sagt, vil jeg ikke afvise, at placering af kampfly i Grønland en dag kan blive aktuelt, men det er ikke en del af de igangværende overvejelser, siger Tine Bramsen i et skriftligt svar til Sermitsiaq.
Generalmajoren forklarer videre i Defense News, at den danske militære tilstedeværelse i og omkring Færøerne og Grønland er udformet efter Natos såkaldte multidomæne-doktrin, hvor kommandoen for alle værn er samlet i en enhed – Arktisk Kommando i Nuuk.
Data fra alle kilder
Denne måde at styre militære operationer på kræver data. Disse data skal komme fra alle kilder – ikke nødvendigvis danske og grønlandske, men også fra udenlandske samarbejdspartnere og især fra overvågningssatellitter.
Brugen af satellitter indgår også i regeringens overvejelser, oplyser Tine Bramsen til Sermitsiaq:
– Regeringen ønsker som bekendt at bruge 1,5 milliarder kroner til en kapacitetspakke i Arktis, så vi styrker Forsvarets indsats i Arktis og Nordatlanten og dermed Forsvarets overvågning af og tilstedeværelse i området. Vi er i fuld gang med at se på, hvordan kapacitetspakken skal udmøntes. En af kapaciteterne, der overvejes, er større brug af satellitter til overvågning.
– Jeg vil gerne understrege, at vi stadig er på et tidligt tidspunkt i processen, intet er besluttet endnu. Det skal selvsagt drøftes yderligere med Grønland og Færøerne , og i sidste ende vil det være op til forsvarsforligskredsen at beslutte, hvilke konkrete kapaciteter der skal indgå i Arktis-kapacitetspakken, siger forsvarsministeren.
Øget informationsdeling
– Øget informationsdeling med nære allierede i Arktis er med at styrke det fælles billede af udviklingen i området. Dette kan gøres ved at indgå samarbejdsaftaler. For eksempel indgik Arktisk Kommando for nylig en aftale med samarbejdsaftale med Allied Maritime Command (Marcom). Aftalen understøtter primært en øget informationsdeling mellem de to kommandoer. Der vil i fremtiden kunne indgås flere aftaler som denne, siger pressesekretær i Forsvarsministeriet Kristian Hedegaard Jensen.
Pressesekretæren føjer til, at på grund af områdets størrelse, er samarbejde mellem de arktiske stater nødvendigt og henviser til blandt andet Arktisk Kystvagtsforum, der styrker det maritime samarbejde og koordination, deltager Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.
Der er i forvejen en samarbejdsaftale i Arktisk Råd-regi om search and rescue (Sar) og forurening:
– Sar-samarbejdet i Arktis bygger på den arktiske SAR-aftale, hvor alle otte arktiske stater har indgået en forpligtende aftale om gensidig støtte ved SAR-operationer. Det samme gælder desuden på havmiljøområdet i forhold til forureningsbekæmpelse gennem den arktiske Oliespildsaftale, siger Kristian Hedegaard Jensen.
Tys-tys
Sermitsiaq ville gerne have et interview med Anders Rex om artiklen i Defense News– og vi havde også en aftale herom med generalmajoren. Den aftale blev imidlertid med kort varsel aflyst af Lars Skjoldan, der er leder af Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Vest på Flyvestation Karup, der er hovedsæde for Flyvevåbnet.
Skjoldan henviste til forsvarsministeren for kommentarer og ønskede ikke at begrunde aflysningen.
Køb avisen Sermitsiaq her: