Canada: Familier skal støttes i deres lokalsamfund

I Canada har man med loven C-92 givet samfund bestående af oprindelige folk mulighed for selv at bestemme på børne- og familieområdet. Loven, der skal ses i forlængelse af Canadas forsoning med fortiden, skal bidrage med at nedsætte omfanget af anbragte børn af oprindelige folk.

Premierminister Justin Trudeau indfødte den historiske lov C-92 i 2019. Her ses han med repræsentanter for James Smith Cree Nation i Saskatchewan i november 2022.
Offentliggjort

Mere end halvdelen af alle anbragte børn i Canada er børn af oprindelige folk. Og de er traditionelt blevet anbragt hos europæisk canadiske plejeforældre og på børnehjem langt fra deres familier, lokalsamfund, kultur og sprog.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I 2019 vedtog den canadiske regering et lovforslag, der pålægger myndigheder at placere børn af oprindelige folk (Métis, Inuit, First Nations) i deres lokalområde og/eller i udvidede familier frem for i familiepleje og på børnehjem. Loven giver også mulighed for, at et lokalsamfund selv kan lovgive på børne- og familieområdet.

Jurisdiktion til lokalsamfund

Sermitsiaq har været i dialog med Matthew Gutsch, der er pressechef i Indigenous Service Canada, der administrerer loven, og han fortæller, at den allerede har medført, at et lille, men voksende antal oprindelige folk har taget styring over børn- og familieret, som det var tiltænkt i loven.

– Til dato har to indfødte grupperinger underskrevet en koordinationsaftale. Det drejer sig om Cowessess First Nations lov, der trådte i kraft den 1. april 2021 og Wabaseemoong Independent Nations lov, der trådte i kraft den 8. juli 2021. Siden da er lignende tiltag blevet udviklet for Louis Bull Tribe, Atikamekw of Opitciwan og Peguis First Nation Indigenous, fortæller Matthew Gutsch.

Læs mere avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS