Business as usual – sådan da

Mens hele Grønland i sidste uge med tilbageholdt åndedræt fulgte naalakkersuisoq Vivian Motzfeldts og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Washington D.C. og mødet med USA’s vicepræsident J.D. Vance og USA’s udenrigsminister Marco Rubio, kørte arbejdet videre i Arktisk Råd – om end det ikke var business as usual – på arktisk ambassadør Kenneth Høeghs kontor i det danske udenrigsministerium.

Sådan nogenlunde, for intet var helt normalt på udenrigsfronten i den uge – og det påvirkede naturligvis alle, der havde deres daglige gang i det danske udenrigsministerium. Ikke mindst Kenneth Høegh, der med en fortid som Grønlands repræsentant ved ambassaden i Washington ved mere end de fleste om de grønlandsk-amerikanske relationer.

Som Kongeriget Danmarks arktisk ambassadør er Kenneth Høeghs primære funktion, fra hans kontorer i hhv. Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning i Nuuk samt i Udenrigsministeriet i København, at sidde i spidsen for det internationale samarbejde i Arktisk Råd, hvor Grønland, Færøerne og Danmark siden maj 2025 har haft formandsposten.

- Arktisk Råd lever, og arbejdet kører videre som hidtil, slår Kenneth Høegh fast over for Sermitsiaq.

- Mit arbejde er det multilaterale samarbejde i Arktisk Råd, mellem medlemsstaterne og de seks oprindelige folks organisationer, således ikke de bilaterale relationer mellem Kongeriget og andre arktiske stater. Men jeg mærker en stor interesse for mit arbejde fra den internationale presse – og jeg får mange forespørgsler om interviews.

- Så når jeg er færdig med Sermitsiaqs besøg i dag, venter en aftale med spansk radio – og sådan går dagene i øjeblikket, lyder det fra den arktiske ambassadør.

- Jeg bruger en del tid på henvendelserne fra den internationale presse, for arbejdet i Arktisk Råd er vigtigt. Det påvirker os alle, og vi skal selvfølgelig oplyse om det arbejde.

Det er ellers ikke fordi, Arktisk Råd er sluppet uden om de internationale konflikter. Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, blev samarbejdet mellem de otte medlemsstater – Kongeriget Danmark, USA, Sverige, Norge, Finland, Island, Canada og Rusland - sat på pause.

- Vi kan jo ikke samarbejde med en stat, der overfalder sine naboer, lød begrundelsen fra de syv øvrige stater, som samarbejder i Arktisk Råd.

Kompliceret situation

Situationen i Arktisk Råd blev dengang yderligere kompliceret af, at det Rusland, der havde formandskabet. Det går på skift mellem medlemslandene for en to-årig periode – og det var først, da Norge blev formand i 2023, at arbejdet lige så stille gik i gang igen.

- I første omgang et samarbejde baseret på med skriftlige procedurer – og nu i arbejdsgrupperne også virtuelle møder, konsultationer og konferencer, forklarer Kenneth Høegh.

- Nordmændene gjorde virkelig et stort arbejde for at få arbejdet i gang igen – og det giver udbytte i dag, forklarer Kenneth Høegh.

- Det er dog fortsat ikke realistisk og muligt at holde fysiske møder, hvor alle medlemsstaterne og repræsentanterne for de oprindelige arktisk folk kan være til stede samtidig.

- Det komplicerer mit arbejde som repræsentant for Kongeriget – for jeg er nødt til at tage møderne bilateralt i stedet for et samlet møde. Et godt eksempel oplevede jeg under sidste års Arctic Circle Assembly i Reykjavik, hvor jeg og formandsteamet i løbet af ugen havde 30 bilaterale møder relateret til Arktisk Råd – både med medlemslandene og observatørstaterne.

- Hertil kommer så møder med de seks organisationer for oprindelige folk, så det var en travl uge.

Det fungerer

- Men det fungerer – og vi skal nok komme i mål med Kongerigets prioriteter for samarbejdet, slår den arktiske ambassadør fast.

Kongeriget har fem overordnede prioriteter for sit formandskab.

1) Oprindelige folk og samfund i Arktis 2) Bæredygtig økonomisk udvikling og energiomstilling 3) Havene 4) Klimaforandringer i Arktis 5) Biodiversitet

- Vi vil i det kommende års tid sætte fokus på alle fem prioriteter ved en lang række møder og konferencer både i Grønland, på Færøerne og i Danmark.

- Arktisk Råd har afgørende betydning for, at vi får løst nogle af miljøudfordringerne i Arktis, for miljø er grænseoverskridende og kan ikke løses af den enkelte stat alene.

Kenneth Høegh stammer fra Sydgrønland og bruger et eksempel fra sin egen have i Qaqortoq.

- Jeg har et stykke drivtømmer liggende i vores have. Det ser pænt ud – og så minder det mig altid om, hvordan hele det arktiske økosystem virker. Træet groede i sin tid sandsynligvis i Sibirien. Så døde det og endte i en af de store floder, hvor det blev ført ud i polhavet. Siden blev det ført med storisen øst om Grønland, forbi Nunap Isua og endte til sidst på strandbredden ved Qaqortoq.

- Det viser, hvordan tingene hænger sammen. Det, der sker i Sibirien, har betydning for Grønland og omvendt.

Vigtige arbejdsgrupper

En god del af Kenneth Høeghs arbejde går med at holde sig opdateret på arbejdet i Arktisk Råds seks faste arbejdsgrupper - ACAP (forureningsbekæmpelse), AMAP (kortlægning af miljøet), CAFF (diversitet og beskyttelse dyr og planter), EPPR (forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer – blandt andet olieulykker og naturbrande), PAME (beskyttelse af havmiljøet) samt SDWG (bæredygtig økonomisk og social udvikling af de arktiske samfund).

Arbejdsgrupperne består af repræsentanter for de otte medlemsstater og de seks organisationer for de oprindelige folk i Arktis. Arbejdet er primært af videnskabelig karakter – og arbejdsgrupperne fremlægger så deres arbejde til politisk godkendelse hvert andet år, når der er udenrigsministermøder i Arktisk Råd. Den procedure har udfordringerne med Rusland ikke ændret på.

- Men da man ikke kan mødes fysisk, foregår det virtuelt.

- Arbejdsgrupperne er motoren i Arktisk Råd. Det er her, det grænseoverskridende og vigtige arbejde praktiseres – og uden arbejdsgrupperne var der ikke noget Arktisk Råd. Så det er her, fremdriften ligger – og de gør et stort arbejde, siger Kenneth Høegh.

Arbejdet i arbejdsgrupperne ledes af en formand, som vælges blandt medlemslandene, sådan at seks af medlemsstaterne har en formandspost.

Kongeriget Danmark i øjeblikket – foruden selve formandskabet i Arktisk Råd – også formandskabet i den arbejdsgruppe, der hedder SDWG. Det er Camilla Aviaja Olsen fra Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning, der har formandsposten i den nuværende periode.