Braste moskusdrømme på Diskoøen
Diskoøens specielle fauna tvinger kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik til at droppe planerne om udsættelse af moskusokser på Diskoøen - til stor ærgrelse for fangererhvervet i Qeqertarsuaq.
I slutningen af maj besluttede kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik at afbryde den ambitiøse mission om at udsætte moskusokser på Diskoøen. Der var for de ellers optimistiske lokalpolitikere ikke længere grundlag for at fortsætte projektet, efter at grundige undersøgelser har påvist, at moskusoksens tilstedeværelse
ville få fatale konsekvenser for vulkanøens specielle fauna og dets eksisterende dyreliv.
Det var ikke alene en nedslående faktor, som politikerne måtte forholde sig til, men de lokale fangere må ligeledes se langt efter
tiltrængte ekstraindtægter fra moskusjagter i den storslåede natur, der ifølge biologerne har specielle økologiske forhold, der ikke findes i andre egne i hele den arktiske verden.
Uerstattelige græsningsområder
Trækfugle såsom edderfugle, gæs, havlitter, ænder og andre fuglearter kommer til såkaldte Ramsarområder, hvor fuglene opholder sig og spiser. Det er vurderet, at Ramsarområder på Diskoøen er meget vigtige for forskellige trækfugle i forhold til Ramsarområder i resten af verden. Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug har i sit svar på et § 37-spørgsmål tilbage i 2017 oplyst, at konsekvenserne for udsættelse af moskusokser vil have stor betydning for omkringliggende natur. Departementet understregede også i sit svar, at tidligere undersøgelser fra 1993 på Diskoøen fastholdes - det vil sige at planten kobresia, der er moskusoksens foretrukne føde, ikke
findes på Diskoøen. Det vurderes derfor, at Diskoøen ikke er velegnet til moskusokser.
Dette svar fra naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, blev skriftligt bakket op af Grønlands Naturinstitut. Vilde dyr og blomster i Grønland kan kun blive overført fra et sted til andet sted og spredes efter godkendelse fra Naalakkersuisut.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få avisen via linket nedenfor: