Brand i havnen i Nuuk

En brand sendte fredag morgen kraftig røg op fra et havneområde i Nuuk. Den er nu slukket.

Røg stiger fredag morgen op fra havneområde i Nuuk.
Offentliggjort

Fredag morgen steg der kraftig røg op fra et havneområde i Nuuk.

Det var tilsyneladende én eller flere mindre både, der var gået ild i. På billeder af branden på sociale medier kunne man se en båd omspændt af flammer.

Branden skabte en kraftig røgudvikling, men omkring kl. 07.30 er branden slukket igen.

Sermitsiaqs reporter på stedet fortæller, at det ser ud til, at én eller to både har været ramt af branden.

Beredskabet er til stede med to brandbiler, og brandfolk er fortsat i gang med efterslukningsarbejdet.

Båd dækket af brandhæmmende skum.

Sermitsiaq arbejder på at få en kommentar fra myndighederne om sagen.

Billeder fra havnen taget omkring kl. 7.30 viser, at branden er blevet slukket.
Powered by Labrador CMS