Bortadopterede vil stævne staten

Omkring 200 grønlandske børn blev i perioden fra 1950-79 bortadopteret fra Grønland til Danmark. En af dem var Margrete Johansen, der sammen med andre bortadopterede nu vil stævne den danske stat for brud på retten til familieliv.

– Noget vigtigt blev taget fra mig, da jeg blev bortadopteret. Min biologiske mor fik aldrig andre børn, så det var ikke alene mig, det gik ud over, fortæller Margrete Johansen.
Offentliggjort

I perioden fra 1950-79 blev omkring 200 børn bortadopteret fra Grønland til Danmark. Dertil kommer en ukendt antal bortadoptioner uden om det officielle system. Flere af de bortadopterede er nu gået sammen med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater om at stævne den danske stat.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Margrete Johansen er en af de mange grønlandske børn, der som halvandetårig kom til Danmark med et dansk ægtepar i 1951.

– Min biologiske mor var blevet gravid med en af de danske håndværkere, der var i Ilulissat, og da han rejste tilbage til Danmark, stod hun uden en forsørger. Min mor har fortalt mig, at hun blev tvunget til at skrive under på adoptionspapirerne, og at hun efterfølgende forsøgte at få mig tilbage ved at opsøge ægteparret i deres hus. Men det lykkedes ikke. I stedet blev jeg taget med til Danmark – endda før adoptionspapirerne var kommet i orden – og det var ikke til en god barndom.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS