Børnetalsmanden vil have arbejdet med en national alkoholpolitik genoptaget

Voksnes alkoholmisbrug har både økonomiske omkostninger for samfundet og personlige omkostninger for børn og unge.

Derfor bør politikerne genoptage arbejdet med at udforme en national alkoholpolitik, der sætter børns trivsel og ret til et trygt liv i centrum, mener børnetalsmand Stina Sværd.

Det skriver MIO i en pressemeddelelse i anledning af FN’s internationale børnedag 20. november.

 - Som børnetalsmand for Grønland vil jeg på det kraftigste understrege: Ingen børn skal leve med skader – fysiske eller psykiske – som følge af alkohol. Desværre er det virkeligheden for alt for mange børn og unge i dag.

- Børn, der vokser op i hjem præget af alkoholmisbrug, lever ofte med utryghed, omsorgssvigt og traumer, som kan følge dem langt ind i voksenlivet, siger Stina Sværd.

Det er et brud på deres rettigheder, påpeger børnetalsmanden.

Alkoholmonopol

I starten af oktober præsenterede Naalakkersuisut 18 anbefalinger, som de har modtaget i forbindelse med deres arbejde med en ny, evidensbaseret alkoholpolitik.

Heriblandt højere alkoholpriser, en højere aldersgrænse og et begrænset tidsrum for mulighed for indkøb af alkohol.

Og så bør der indføres et offentligt alkoholmonopol.

Anbefalingerne er udarbejdet af Departementet for Sundhed i tæt samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland på baggrund af Inatsisartuts beslutning ved forårssamlingen 2023, hvor Inatsisartut pålagde Naalakkersuisut at udarbejde et solidt vidensgrundlag for bekæmpelse af alkoholmisbrug.

LÆS OGSÅ

Vidtgående alkoholpolitik måske på vej

Nu efterlyser børnetalsmanden videre skridt i arbejdet.

- Vi skal se en national alkoholpolitik som en investering i vores samfund og vores fremtid – ikke som en begrænsning eller en udgift. Det er en investering i børn, som kan vokse op i trygge hjem, i familier, der får støtte, og i et samfund, der værner om sine mest sårbare. Det er en investering i vores fælles samfund og økonomi, understreger Stina Sværd og tilføjer:

 - Hver krone brugt på forebyggelse, tidlig indsats og støtte til udsatte familier betaler sig mange gange igen – i form af sundere børn, stærkere familier og mere bæredygtige lokalsamfund.

Koster samfundet dyrt

Alkoholproblemer rammer hårdt på samfundets økonomi, da det kan resultere i anbringelser udenfor hjemmet, sundhedsudgifter, tabt arbejdskraft, kriminalitet og sociale problemer.

LÆS OGSÅ

Ingen børn skal skades af alkohol

 - I en tid, hvor vort lands fælles økonomi er presset, må vi se ærligt på de store samfundsøkonomiske omkostninger, som alkoholmisbrug har, siger Stina Sværd, og peger på omkostninger for både virksomheder, sundhedsvæsenet, kommunerne og politiet.

- Christina Viskum Lytken Larsen har med rette understreget, at gevinsten ved alkoholsalg er privat, men omkostningerne er offentlige. Det er derfor vores fælles ansvar at skabe rammer, hvor vores børn, vores sundhed, vores velfærd og vores fælles økonomi vægtes højere end en kortsigtet økonomisk gevinst.

Christina Viskum Lytken Larsen er professor ved Center for Folkesundhed i Grønland og forperson for den arbejdsgruppe, der står bag anbefalingerne til en ny flerårig alkoholpolitik.

FN’s Børnekonvention forpligter Grønland til at beskytte børn mod skadelige påvirkninger, herunder forældres misbrug. Derfor skal en kommende national alkoholpolitik tage udgangspunkt i børns rettigheder – deres ret til tryghed, sundhed og udvikling, mener børnetalsmanden.