Ingen børn skal skades af alkohol

Debatten om et muligt offentligt alkoholmonopol har rejst skepsis fra blandt andre Grønlands Erhverv (GE) og den private detailhandel, som advarer om, at et monopol kan føre til blandt andet højere fødevarepriser på grund af krydssubsidiering og påvirkning af beskæftigelsen.

Men ifølge Christina Viskum Lytken Larsen, professor ved Center for Folkesundhed i Grønland og forperson for den arbejdsgruppe, der står bag anbefalingerne til en ny flerårig alkoholpolitik, bygger arbejdet på et helt andet udgangspunkt: folkesundhed frem for økonomisk gevinst.

- Vi har arbejdet ud fra et folkesundhedsmandat og ikke et kommercielt perspektiv, siger hun. Det betyder, at arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i retten til et godt og sundt liv, hvor ingen – og især ingen børn – skal skades af alkohol.

Hun understreger, at der skal laves grundige forundersøgelser og økonomiske analyser, før der træffes politiske beslutninger om alkoholpolitikken.

- Det er vigtigt, at politikerne får et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Derfor anbefaler vi, at der laves økonomiske beregninger af både gevinster og omkostninger ved de enkelte forslag, herunder også et muligt monopol, siger hun.

Samfund bygget op omkring alkohol

Ifølge forskeren og medlemmet af arbejdsgruppen bag anbefalingerne til en flerårig evidensbaseret alkoholpolitik er kritikken fra erhvervslivet forståelig, men hun mener, at skepsissen viser, hvor dyb alkohol er indlejret i samfundets struktur.

- Noget af det, vi blev opmærksomme på i arbejdet, er, at vi på mange måder organiserer vores samfund omkring alkohol. I sundhedsvæsenet lægger man vagtplaner alt efter, hvornår folk får løn, fordi man ved, at der kommer flere patienter med alkoholskader. Det samme gælder politiet og socialvæsenet.

For hende illustrerer det, hvorfor arbejdet må tage udgangspunkt i folkesundhed frem for økonomiske interesser:

- Når vi diskuterer alkoholpolitik, bliver folkesundhed ofte sat op imod argumenter, der kommer fra et mere kommercielt udgangspunkt. Men vores arbejde handler ikke om at tjene penge – det handler om at forebygge skader, siger hun. 

Et bredt samarbejde

Arbejdsgruppen bag anbefalingerne til en flerårig evidensbaseret alkoholpolitik har været tværdepartemental og inkluderet repræsentanter fra sundhedsvæsen, politi, socialforvaltning og NGO’er – særligt på børneområdet – samt et rådgivende udvalg og et tæt samarbejde med WHO.

- Det har været vigtigt at have både praktikere og fagfolk med, for det er dem, der har den daglige forståelse af, hvordan alkohol påvirker samfundet, siger Larsen.

Resultatet er en række anbefalinger, der bygger både på videnskabelige data og levet erfaring.

- Det er jo baseret på videnskab og data, der er samlet, men også på den erfaring, der findes i samfundet, siger hun.

Vigtigt at anerkende traumer fra alkohol

Et gennemgående tema i arbejdet har været sammenhængen mellem alkohol, traumer og selvmord.

- Vi kan ikke tale om alkohol uden at tale om traumer. Det er vigtigt at anerkende traumer fra alkohol. Skader fra alkohol er årsag til traumer hos mange mennesker, og alkohol er ofte indblandet i selvmordshandlinger – det ser vi både fra sundhedsvæsenet, politiet og MIO, siger Christina.

Hun understreger, at anbefalingerne ikke handler om at fratage voksne retten til at vælge, men om at beskytte børn.

- Anbefalingerne handler ikke om at fratage borgerne retten til at købe alkohol. Det handler udelukkende om, at ingen børn skal skades af alkohol.[

Økonomi og samfundsansvar

Arbejdsgruppen har ikke lavet en fuld økonomisk analyse af konsekvenserne for anbefalingerne, og forskeren anbefaler, at det bliver næste skridt.

- Når det gælder alkohol, så er gevinsten privat, men omkostningerne offentlige. Det er alle borgere, der betaler prisen for de skader, alkohol forårsager, mens det kun er få, der tjener på salget, siger Christina.

Hun peger på, at en selvstyreejet virksomhed allerede spiller en stor rolle i salget af alkohol, hvor der i forvejen er praksis med kortere åbningstider, lukkedage om søndagen og butikker i de fleste bosteder:

- Vi blev opmærksomme på, at KNI’s varedivision Pilersuisoq står for omkring halvdelen af alt alkoholsalg i landet. Det fungerer ikke som et monopol i dag, men det viser, at en stor del af salget allerede ligger i offentlige hænder, siger hun – og at der mangler en grundigere analyse af det. 

WHO’s “Best Buys”

Arbejdsgruppen har arbejdet med WHO’s anbefalinger til de mest omkostningseffektive tiltag. Disse kaldes “Best Buys” og handler om prisregulering, begrænset tilgængelighed og markedsføring. 

- Et monopol er en måde at håndtere alle tre ting på én gang: man kan regulere priserne, undgå slagtilbud, styre adgangen og forbyde markedsføring. Det gør det til et af de mest omkostningseffektive tiltag for at beskytte folkesundheden, siger Christina Viskum Lytken Larsen.

Hun fremhæver erfaringer fra f.eks. Færøerne, Norge, Island og Sverige, hvor monopolordninger har haft dokumenteret effekt.

- Erfaringerne viser, at det er en håndgribelig og effektiv måde at forebygge skader fra alkohol på, siger hun. Men regulering af pris, tilgængelighed og markedsføring kan ikke stå alene. Det skal kombineres med adgang til behandling og familiestøtte, fællesskaber uden alkohol og oplysning til borgerne. Anbefalingerne rummer alle fire dimensioner. 

Fra kontrol til kulturforandring

For Christina Viskum Lytken Larsen handler det ikke kun om kontrol og regler, men om at skabe stærke fællesskaber uden alkohol.

- Det handler også om det, der binder os sammen, som er glæden ved fællesskabet – ataatsimoorneq – og det er stærkt i kulturen, også uden alkohol. Vi skal lære vores unge, at det kan være hyggeligt at være sammen uden, at alkohol er en del af det, siger hun. 

Forskning som drivkraft

Christina Viskum Lytken Larsen har i 20 år forsket i alkohol og folkesundhed og dokumenteret konsekvenserne af at vokse op i hjem præget af alkohol.

- Vi kan se, at mennesker, der er vokset op med alkohol i hjemmet, er belastet hele livet af barndomstraumer. Min motivation for at deltage i arbejdet er at forebygge det, siger hun.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi gennemfører de her anbefalinger, kan vi hurtigt forebygge selvmord, reducere seksuelle overgreb og give mange borgere en mere fair chance for at træffe sunde valg.