– Vi støtter målet – men ikke monopolet, lyder det fra bestyrelsesformand i
Pisiffik Julia Pars og bestyrelsesleder i Brugseni Avijâja Rosing-Olsen i en
fælles udtalelse, som en reaktion på anbefaling til flerårig evidensbaserede
alkoholpolitik, som naalakkersuisut fremlagde i starten af måneden.
Begge detailkæder, Pisiffik og Kalaallit Nunaanni Brugseni, understreger,
at de allerede arbejder med ansvarligt salg, alderskontrol,
medarbejderuddannelse og et bredere udvalg af alkoholfrie drikke.
– Vi støtter målet – men ikke monopolet, lyder det fra bestyrelsesformand i
Pisiffik Julia Pars og bestyrelsesleder i Brugseni Avijâja Rosing-Olsen i en
fælles udtalelse, som en reaktion på anbefaling til flerårig evidensbaserede
alkoholpolitik, som naalakkersuisut fremlagde i starten af måneden.
TID TIL DEBAT
I
forbindelse med fremlæggelsen af flerårig evidensbaserede alkoholpolitik blev
der lagt op til en politik debat.
-
Det er nu tid til den politiske debat. Debatten skal ske i Inatsisartut i den
nærmeste fremtid, og gerne i løbet af efteråret. Der vil være politiske
forhandlinger omkring anbefalingerne og hvilke anbefalinger der skal indgå i
den nye alkoholpolitik, siger Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D)
-
Intet sker henover hovedet på Inatsisartut. Det er vigtigt at forhandle den nye
politik med Inatsisartut, så vi bedst muligt kan sikre familierne, de unge og
børn i vores samfund, siger Mads Pedersen (IA).
Begge detailkæder, Pisiffik og Kalaallit Nunaanni Brugseni, understreger,
at de allerede arbejder med ansvarligt salg, alderskontrol,
medarbejderuddannelse og et bredere udvalg af alkoholfrie drikke.
– Samfundsansvaret tages alvorligt. Vi ønsker at bidrage til langsigtede
løsninger og sundere alternativer – ikke kun til vækst i salget, fremhæver de.
Advarer mod økonomiske konsekvenser
Forslaget
til finansloven for 2026 viser, at indtægterne fra indførselsafgifter på salg
af alkoholholdige drikke i regnskabsåret 2024 udgjorde 195,9 millioner kroner,
at der for 2025 er budgetteret med 218,5
millioner kroner, og at det for næste år skønnes at blive 220,2 millioner kroner.
Ifølge de to detailkæder vil et statsligt monopol få alvorlige følger for
den private detailhandel.
– Et monopol vil betyde, at store indtægter forsvinder fra den private
handel, hvilket kan føre til butiksnedlæggelser, tab af arbejdspladser og
højere priser til skade for forbrugerne og samfundet som helhed, siger de.
Pisiffik og Brugseni henviser til erfaringer fra Norge og Sverige, hvor
monopolmodeller ifølge dem ikke nødvendigvis har reduceret misbruget, men har
gjort varerne dyrere.
Ønsker samarbejde
I stedet ønsker virksomhederne et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og
myndigheder om forebyggelse og ansvarlighed.
– Vi tror på partnerskab frem for forbud. En ny alkoholpolitik bør
kombinere forebyggelse, oplysning og social indsats – ikke ensidig restriktion
og monopol.
Forslag om statsligt monopol
Forslaget om monopol stammer fra den flerårige evidensbaserede
alkoholpolitik, som Anna Wangenheim (D) og Maasi Pedersen (IA) præsenterede
tidligere på måneden.
Her foreslås det, at alt salg af alkohol samles i et statsligt monopol under
Pilersuisoq efter en overgangsperiode på fem år.
Samtidig anbefales en hævelse af aldersgrænsen fra 18 til 21 år og
begrænsning af salgstiderne til hverdage mellem kl. 10 og 18, ikke på søndage
og helligdage.
Ifølge Naalakkersuisut skal tiltagene gøre alkohol mindre tilgængelig og
reducere misbrug. Pisiffik og Brugseni støtter formålet – men ikke metoden.