Giv Pilersuisoq monopol på salg af alkohol

Anbefalinger til ny politik har en ambition om, at ingen børn skal skades af alkohol i fremtiden.

Det bygger på fire centrale indsatsområder, der tilsammen skal mindske alkoholforbruget og skabe et trygt samfund.

Naalakkersuisoq for børn, unge og familier Mads Pedersen (IA) og Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap Anna Wangenheim (D) præsenterede i sidste uge den 67 sider lange “Anbefalinger til en flerårig evidensbaseret alkoholpolitik”. 

- Selvom alkoholforbruget i de senere år har været faldende, kan det stadig ses i det videnskabelige forskning, at forbruget er skadeligt. Alkoholforbruget er årsagen til selvmordsforsøg, som går udover vores børn, som svigtes, og dette har en negativ indvirkning på vores samfund som helhed, der skal bære konsekvenserne. Og det er sidste ende dyrt for vores børn, siger Anna Wangenheim (D).

Dermed fremlægger Naalakkersuisut et flerårigt evidensbaseret alkoholpolitik overfor Inatsisartut, der skal drøfte anbefalingerne, som er udarbejdet af Departement for Sundhed i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland og WHO/Europe. Andre departementer, styrelser og organisationer er også inddraget i udvikling af anbefalingerne. 

Anbefalingerne indeholder 4 indsatsområder, som handler om at styrke kontrol med alkohol i samfundet, at sikre adgang til behandling og familiestøtte for alle borgere, skabe stærkere fællesskaber uden alkohol og gennemføre grundig oplysning til borgerne om alkohol.

Monopol på alkohol

I anbefalingerne foreslås det, at KNI’s varedivision Pilersuisoq får monopol på al salg af alkohol i landet.

Det skal ske gradvist over en periode på fem år, og skal sikre, at alkohol ikke længere er en almindelig dagligvare, men en kontrolleret vare solgt under et folkesundhedsmæssigt mandat, som er beskrevet, som den første anbefaling i overskriften “Begrænsning af tilgængelighed”.

Ifølge forslaget skal et offentligt alkoholmonopol sikre, at aldersgrænser håndhæves, at alkohol adskilles fra andre varer, og at salget sker i et neutralt miljø med uddannet personale. 

Dermed bliver det slut med tilbudskampagner, synlig alkohol i butikshylderne og markedsføring, der især rammer børn og unge. Udover indsatsområder anbefales det at styrke den strukturelle forebyggelse ved at lovgive på tre områder, der sigter på at begrænse tilgængeligheden af alkohol, markedsføringsforbud og pris-og afgiftstiltag.

Erfaring fra nordiske lande

Der er set på erfaringer fra nordiske lande, der har monopol på alkohol som Finland, Norge, Island, Sverige og Færøerne, der gennem alkoholmonopoler har opnået en markant reduktion i alkoholrelaterede skader, færre tilfælde af vold og et sundere drikkemønster i befolkningen. 

Fem år til overgang

Forslaget til at indføre monopol på alkohol lægger op til, at de nuværende private butikker fortsat kan sælge alkohol i en overgangsperiode på op til fem år, så længe de implementerer tiltag, der adskiller alkohol fra øvrige dagligvarer.

Herefter vil Pilersuisoq stå som den eneste godkendte forhandler. Overgangen skal ske i takt med, at KNI’s infrastruktur og personale forberedes til rollen som monopoloperatør. Samtidig skal en ny tilsynsmyndighed med et stærkt folkesundhedsmandat sikre gennemsigtighed og konsekvent håndhævelse af reglerne.

Gardiner havde en effekt

I Grønland er alkohol meget synligt og ofte placeret side om side med dagligvarer. Når borgerne er ude at handle, skal de derfor gøre en målrettet indsats for at undgå eksponering for alkohol.

Erfaringer fra perioden 2017–2018 hvor Grønland havde en alkohollov, hvor alkohol blev afskærmet fra dagligvarer og forbød markedsføring af alkohol, viser, at der skete et tydeligt fald i alkoholimporten.

Derfor konkluderes det i rapporten til anbefalingerne, at det tyder på, at strukturelle tiltag hurtigt kan have en mærkbar effekt på befolkningens forbrug.

Misbrug til millioner

Alkohol er ofte en udløsende faktor for ungdomsselvmord, som Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D) siger i indledningen. Herunder også omsorgssvigt, vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Ifølge Grønlands Politi er alkohol involveret i halvdelen af alle sædelighedsforbrydelser.

De samlede direkte omkostninger til misbrug blev i 2015 beregnet til at udgøre mellem 267 og 333 millioner kroner årligt, svarende til mellem 1,93% og 2,42% af bruttonationalproduktet. Udgifterne var størst på det sociale område. Omkostningerne har ikke været beregnet sidenhen.

Landskassens indtægter fra alkoholholdige drikkevarer udgjorde 214 millioner kroner i 2023. Ifølge en opgørelse fra de tre største detailkæder, var øl den næstmest solgte vare af alle varer i både 2022 og 2023.

Millionindtægter til forebyggelse

En del af anbefalingerne, der handler om årlig justering af alkoholafgifter, så anbefaler WHO at øremærke en andel af landskassens provenu fra alkoholafgifter til driften af det offentlige alkoholmonopol, sundhedsfremme og forebyggelse. 

På nuværende tidspunkt er dette dog i strid med de grundlæggende principper i budgetloven for tilrettelæggelsen af finansloven i Grønland.

Stramninger på salg

Et offentligt alkoholmonopol er den første af flere stramninger i forslaget. Naalakkersuisut anbefaler desuden: Begrænsning af salgstider: Alkohol må kun sælges mandag–fredag kl. 10–20. Forbud mod salg i weekender, helligdage og på Børnenes Dag. Forhøjelse af aldersgrænsen for køb og udskænkning til 21 år. Totalt forbud mod markedsføring af alkohol både fysisk og online.

Tiltagene sigter mod at reducere forbruget markant og samtidig mindske rusdrikning, vold i hjemmet og andre alkoholrelaterede problemer.

Ingen vej udenom

Arbejdsgruppen bag anbefalingerne understreger, at fremtidens alkoholpolitik skal være tværsektoriel og fællesskabsbaseret, hvor borgerne, kommunerne og civilsamfundet arbejder sammen om at skabe nye alkoholfri fællesskaber.

- Hvis vi ikke ændre lovgivningen, så giver vi ikke den næste generation bedre mulighed for at bryde forældrenes adfærd, så gentager de deres forældres mønstre. Hvis vi skal give den næste generation en mulighed kan vi ikke komme udenom at vi skal kigge op på os selv, og erkende at vi har et problem, og spørge om hjælp til at få behandling, siger Naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim.