Naalakkersuisut fremlagde for
nylig anbefalingerne til en flerårig, evidensbaseret alkoholpolitik. Forslagene
er udarbejdet af Departement for Sundhed i samarbejde med Center for
Folkesundhed i Grønland og WHO/Europe. Andre departementer, styrelser og organisationer
er også inddraget i udvikling af anbefalingerne. Anbefalingerne rummer blandt
andet muligheden for et statsligt monopol på salg af alkohol, hvor KNI’s
varedivision Pilersuisoq skal stå for salget efter en overgang på fem år.
Det får nu Grønlands Erhverv
(GE) til at reagere med en klar opfordring til dialog – og en skepsis over for
monopolet.
Naalakkersuisut fremlagde for
nylig anbefalingerne til en flerårig, evidensbaseret alkoholpolitik. Forslagene
er udarbejdet af Departement for Sundhed i samarbejde med Center for
Folkesundhed i Grønland og WHO/Europe. Andre departementer, styrelser og organisationer
er også inddraget i udvikling af anbefalingerne. Anbefalingerne rummer blandt
andet muligheden for et statsligt monopol på salg af alkohol, hvor KNI’s
varedivision Pilersuisoq skal stå for salget efter en overgang på fem år.
PROVENU FRA INDFØRSEL AF ALKOHOLDIGE DRIKKE
I regnskabsåret 2024 var
indtægterne fra indførselsafgifter på salg af alkoholholdige drikke på 195,9
millioner kroner.
For 2025 er der budgetteret 218,6 millioner kroner i provenu,
mens skønnet for 2026 er på 220,2 millioner kroner.
For budgetoverslagsårene 2027–2029 forventes indtægterne at ligge stabilt
omkring 220,2 millioner kroner årligt.
Kilde: Forslag til
finanslov 2026.
Det får nu Grønlands Erhverv
(GE) til at reagere med en klar opfordring til dialog – og en skepsis over for
monopolet.
– Vi har læst anbefalingerne,
og noterer os at de på nuværende tidspunkt alene er anbefalinger, der den
kommende tid skal behandles politisk. Der foreligger derfor ingen beslutninger
eller politisk motivation af anbefalingerne endnu, siger GE’s direktør
Christian Keldsen.
Ønsker inddragelse
GE påpeger, at hverken erhvervsorganisationen eller repræsentanter for
detailhandlen har været involveret i ekspertgruppens arbejde.
– GE eller detailhandlen har
ikke været en del af ekspert- eller arbejdsgruppen. Vi og detailhandlen har
noget at byde ind med, da vi til daglig er i direkte kontakt med kunderne og
blandt andet vores detailhandel selv har udarbejdet egne tiltag sammen for at
reducere alkoholforbruget, siger Christian Keldsen.
Han understreger, at branchen
besidder værdifuld viden, som kan bidrage til en mere virkningsfuld
alkoholpolitik.
– Detailhandlen er i en unik
position til at forstå forbrugeradfærd, markedsdynamik og de praktiske
udfordringer ved at implementere politiske tiltag. Sagt med andre ord:
Detailhandlen ved, hvad der virker og ikke virker i forhold til at påvirke
kundeadfærd.
“Et monopol er ikke
løsningen”
GE støtter behovet for en tidssvarende alkoholpolitik, men mener ikke, at et
monopol er svaret.
– Vi anerkender og er meget
enige i, at der er behov for en tidssvarende tilgang til alkoholpolitik i
Grønland som kan beskytte de mennesker, der har problemet med alkoholmisbrug,
men mener ikke at et alkoholmonopol er løsningen, siger Keldsen.
Han peger på, at både
detailhandlen og restaurationsbranchen allerede håndterer alkoholansvar i
praksis, og at samarbejde frem for centralisering er vejen frem.
Risiko for højere
priser
Et centralt kritikpunkt handler om økonomi. Ifølge GE bidrager alkoholsalget i
dag til at holde priserne på dagligvarer nede gennem såkaldt krydssubsidiering.
Ved at oprette et monopol på salg af alkohol, som er en af de mest købte varer
i butikkerne i landet, er der risiko for, at priserne på andre varer kan stige.
– Salg af alkohol i
detailhandlen er i dag med til at holde priserne nede på andre fødevaregrupper.
Der sker en krydssubsidiering, hvor alkoholsalget er med til at sikre lavere
priser for den grønlandske forbruger på almindelige varer, siger Christian Keldsen.
– Der er lavere fortjeneste
på en række varer, fordi man har højere indtægter på alkoholsalget. Hvis ikke,
ville de nævnte dagligvarer være endnu dyrere.
WHO-argumentet kan ikke
stå alene
Christian Keldsen stiller spørgsmål ved, at anbefalinger til flerårig
evidensbaseret alkoholpolitik henviser til WHO som belæg for monopolet.
– At WHO bruges som kilde i
rapporten med et forslag om at alkoholmonopoler synes at have virket andre
steder, betyder ikke automatisk at det vil virke i Grønland. WHO-oplysningen
kan derudover ikke stå alene som en reel anbefaling, siger han.
– Der er ikke egentlig
evidens for at alkoholmonopoler virker, ifølge WHO selv. Der er kun få studier
på det, og her kan man ikke påvise en sammenhæng, men alene fremstille såkaldte
korrelationer og modelberegninger.
Advarer mod ulovlig
handel
GE frygter, at et alkoholmonopol vil begrænse adgangen til lovligt salg og
skabe nye problemer.
– Et alkoholmonopol vil
begrænse den legale adgang til alkohol, og dermed øge incitamentet til ulovlig
handel, smugling, grænsehandel eller hjemmeproduktion. I perioder med
alkoholforbud har vi i Grønland set øget salg af sukker, gær m.v., siger
Keldsen.
Han mener desuden, at
forslaget strider mod grønlandske værdier om den enkeltes frihed og ansvar.
– Det grønlandske samfund
bygger generelt på den enkeltes frihed, også til at vælge, og det kan derfor
måske være kulturelt svært at få accept til for eksempel et alkoholmonopol.
Vil bidrage til
løsninger
Trods kritikken understreger GE, at erhvervslivet gerne vil være en del af
løsningerne.
– Jeg vil gerne understrege
at det grønlandske erhvervsliv, inklusive detailhandel og hotel og
restauration, meget gerne indgår i løsninger om et forsvarligt alkoholforbrug i
samfundet, siger Christian Keldsen.